Skriv en kommentar
Alejandra og Ángel lever i et kærlighedsløst ægteskab, hvor Angel søger spænding og går derfor i seng med Alejandras bror, Fabián, bag hendes ryg. Samfundet de lever i er gennemsyret af homofobi, der smitter af på Angel og reagerer med vrede i form af vold imod hans kone. Verónica får sin lyst stillet af et mystisk væsen i en mørk hytte ude i skoven hos et ældre ægtepar. Men væsenet er uberegneligt og kan også gøre skade på de mennesker den kommer i kontakt med.
The Untamed (2016) er mexicansk arthouse når det er bedst. Filmen bygger sig langsomt op med trekantsdramaet mellem Alejandra, Ángel og Fabian, men som publikum bliver man pludseligt revet ud af realismen og ind i en science fiction film når det mystiske væsen dukker op. Vi får ingen forklaring på dette væsen, men det er for så vidt ligegyldigt og desuden befriende at der ikke bliver tilkaldt myndigheder og skabt folkepanik over et rumvæsens forekomst. Kreationen af væsenet er tilmed virkelig flot udført. De lange hudfarvede tentakler kunne højst sandsynligt have virket komisk, hvis man ikke havde satset på udførlig (og dansk) CGI.
Skuespillerne gør det for så vidt udmærket. Der bliver underspillet en del gennem filmen, hvis man ser bort fra den vrede og voldelige Ángel. Men det passer fint til stilen der får det meste af stemningen frem via langsomme zoom sekvenser med ildevarslende toner der bygger sig op, som om nogen eller noget sniger sig ind på en.
Instruktør Amat Escalante vandt en Silver Lion til dette års Venedig Film Festival for The Untamed, og han har tidligere vundet endnu en pris for bedste instruktion samt Palme d’Or for filmen Heli (2013) på Cannes Film Festival.
Filmen er meget samfundskritiks og modsætter sig aktivt sexisme og homofobi, og er inspireret af virkelige hændelser der er sket imod kvinder og homoseksuelle i Mexico. Væsenet symboliserer de menneskelige drifter som karaktererne i filmen ikke kan få stillet af andre mennesker. Den er derfor en skøn samsurium af realisme og fantasy.
Stilen i filmen får en til at tænke på Lars von Trier og Nicholas Winding Refn, hvor Triers mix af seksualitet og horror virker velkendt, og Refns voldelige realisme og stærke brug af musik tydeligt har givet inspiration. Der er især en scene, med alle skovens dyr der parrer sig i krateret, hvor væsenet blev fundet, der vækker genklang til Antichrist (2009). The Untamed deler da også cinematografør med Nymfomaniac (2013), nemlig den chilenske Manuel Alberto Claro.
The Untamed (2016) er en dyster blanding af drama og science fiction. Den blander familiedrama og vold sammen med rumvæsener og lyst. Det er en bizar blanding der trods alt fungerer fordi væsenet ikke har en fremtræden rolle i filmen og fordi reaktionerne på væsenet er overraskende rolige.
