Vejrmanden, er en skildring om den middalaldrene David Spritz (Nicolas Cage), med opagående karriere, medvind på jobbet, men privatlivets nedadgående kurver, får David til at være på randen af et sammenbrud. Nerverne sidder ude på skjorten. Den fraskilte kone Noreen (Hope Davis), vil ikke tilbage, men holder sig til den nye Russ (Michael Rispoli), som David ser som en katastrofal udskiftning, og får hans selvtillid til at krakelere yderligere. Faren, der synes at være toppen af det hele, Robert (Michael Caine)en Pulitzer prisvindende berømt forfatter. Hn har fået konstateret kræft, sønnens store forbillede. Det er så vigtig For Spitz at faren er stolt over ham.
Vejrmeldingerne går fremragende, han er som skabt til jobbet, og få et tilbud fra Hello America, med en million kontrakt. Nu tror David at eks-konen vil vende tilbage. Hans to børn Shelly (Gemmenne de la Pen) og Mike (Nicolas Hoult) har begge problemer, og david har svært ved at skabe normal kontakt. Er det hele ved at kuldsejle for ham...
Med udgangspunkt i popularitets branchen indenfor vejrudsigter, står the weatherman bag facaden. Instruktøren Gore Verbinski, som tidligere har instrueret komedien ”Mus I Eget Hus”, The Mexican” og ikke mindst renoveringen af ”The Ring”, forstår at prøve kræfter med forskellige genre. Her er det den mere skæve ekstentielle. Men der er ikke rigtig bid, og historien virker lidt kedsommelig. Det er blændende skuespil, men det får bare aldrig rigtig fat, kun i ganske få scener. Michael Caine viser endnu engang sit format, og lyser stærkt op i. Nicolas Cage venter stadig på sit comeback, det er som om alt hvad han rører ved ikke skal lykkes. Vejrmanden er som en tåget gråvejrsdag, diset og lettere ufremkommeligt...