Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Kat har netop fået af vide at hendes lillesøster Amy skal giftes. Dog er Amys forlovede forlover Kats ekskæreste Jeffrey, som droppede hende i sidste øjeblik inden de skulle giftes. For ikke at falde igennem som en taber for familien og Jeffrey, vælger Amy at hyre en escort, som bliver den charmerende og lækre Nick, og herfra begynder tingene både at gå godt og skidt.
The Wedding Date er uden tvivl den typiske amerikanske romantiske komedie, uden noget nyt på hjerte, uden den nødvendige portion humor og uden den nødvendige portion charme og romantik. Filmen prøver så desperat på at være sjov, at man til sidst sidder og rødmer af dens ynkelige forsøg. Filmen prøver ligeså desperat på at være romantisk, men vores hovedperson Kat er en sådan nar, at man aldrig vil kunne føle empati med hende, eller forstå hvorfor nogen overhovedet ville kunne lide hende. Og dette er filmens mest kritiske fejl, publikum kommer aldrig til at kunne identificere sig med hovedpersonen på noget plan, da hun hele vejen igennem opfører sig som en idiot overfor alle, og aldrig bliver beskrevet som mere end blot det.
Filmen er instrueret af Clare Kilner, og det er klart hendes store gennembrud, da hendes sidste film, How To Deal med Mandy Moore, ikke rigtigt slog igennem nogle steder (The Wedding Date fik dog premiere i selv de danske biografer). Det er ikke så meget Kilners instruktion der er så mangelfuld, selvom slowmotion dansescenerne er uden tvivl den mest tåbelige brug af slow motion jeg har set længe, men det er mere det skrevne. Manuskriptet er så mangelfuldt, da Nick og Kat pludselig bliver forelskede ud af det blå. Ligeså er det meningen at Jeffrey skal fremstå som et svin, og selvom twistet på hans person hen mod slutningen beskriver hans fortid som en dårlig handling, kommer dette heller ej helt til at virke, da man føler mere med ham end man gør med Kat.
Debra Messing som vi kender fra Will & Grace har før prøvet kræfter med biograffilm så som The Mothman Prophecies, Along Came Polly og Hollywood Ending. Hun fremstår stadig som en dybt elendig skuespiller, som desværre får flere og flere jobs, og sikkert ender med at blive den nye Julia Roberts. Hendes 2 ansigtsudtryk der går igen igennem hele filmen er simpelthen ikke nok til at bære en hovedrolle, og nogle replikker bliver leveret så det løber koldt ned af ryggen. Derimod er hendes escort Dermort Mulroney fra My Best Friend’s Wedding en helt habil skuespiller, som helt sikkert vil virke charmerende på det kvindelige publikum. Han er filmens højdepunkt, både skuespillermæssigt men også karaktermæssigt, da han får filmens eneste gode replikker, og er den eneste nogenlunde troværdige karakter, i hvert fald indtil han ubegrundet forelsker sig i Kat.
Det er nu ikke sådan at filmen er gennemgående helt elendig, den fejler blot på alle de præmisser den forsøger at være morsom, charmerende og romantisk på. Der er få underholdende scener, og filmens spilletid er heldigvis hurtigt overstået. Den lægger aldrig skjul på dens åbenlyse inspiration af Four Weddings And A Funeral, My Best Friend’s Wedding, Notting Hill og My Big Fat Greek Wedding. Men alle disse film fremstår stadig som en tand bedre end dette ynkelige forsøg på at genetablere stemningen disse film havde, og et kopi af et kopi af et kopi af et kopi bliver aldrig noget specielt revolutionerende.
Ekstramaterialet er ligeså tyndt, der er et par slettede scener der klart skal blive hvor de er, og et interview med Debra Messing ,der prøver at overtale os til at kunne lide filmen… det lykkedes ikke.1 stjerne til ekstramaterialet.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
