Dokumentarfilmen “The Wolfpack” fortæller den utrolige historie om, hvordan de 6 Angulo-brødre og deres søster vokser op i en lejlighed i New York stort set uden at komme uden for en dør.
Som tilskuer fascineres man selvfølgelig af den utrolige historie, men måske først og fremmest over brødrenes rolige, reflekterede og åbne fortællen til instruktøren bag kameraet.
Instruktøren Crystal Moselles vinkel på isolationshistorien fornægter sig ikke; vi oplever hvordan brødrene leger og danser, er kreative fra de er små og frem til i dag. Især lægger instruktøren vægt på, at brødrene iscenesætter og optræder med kopier af centrale scener fra film de holder af. Quentin Tarantinos film er et hit, især debutfilmen ”Reservoir Dogs” (-92) taler til brødrene. Måske fordi vi her har at gøre med otte anonymiserede, sortklædte herrer (Mr. White, Mr. Orange etc) der alle er badasses. Hæmingsløsheden hos gangsterne kan brødrene identificere sig med; til syvende og sidst må de sprænge rammerne og ud og væk (det går dog noget anderledes hos Tarantino).
Brødrene skriver favoritfilmene som manuskripter for at indøve dem. Og de fremstille rekvisitter. Således har de et stort arsenal af attrapskydevåben. En af brødrene fortæller, hvordan filmene en dag blev til virkelighed, da politiet trængte ind i lejligheden, fordi man havde fået et tip om at der skulle være skydevåben dér. Politiet fandt attrapperne og var efter brødrenes udsagn imponerede. Det ironiske er naturligvis, at brødrene ikke blev befriet ved aktionen.
Uanset musikken, dansen og filmene i lejligheden er der en tragik bag isolationen. Gennem interviews først og fremmest med moderen forstår vi, at den ungdomsforelskelse der efter planen skulle være endt ude på landet, i naturen, og ja gerne i Skandinavien blev, omstændighederne taget i betragtning, en lejlighed i New York. Det næstbedste var så at beskytte børnene fra det usle liv uden for lejligheden i storbyen, er retorikken som ikke mindst faderen er eksponent for. Hvad det var der gik galt undervejs, får vi dog aldrig rigtig belyst. Men faderen er åbenlyst fangevogteren i historien. Det er også ham brødrene tager afstand fra, mens de ømt taler om moderen.
Men det der kunne være blevet en frygtelig tragisk historie om børn i mistrivsel bliver først og fremmest en historie om, hvordan man overlever i kraft af leg, kreativitet og ord. For de tre ting fylder lejligheden og forhindrer vanviddet. De reflekterede brødre fremhæver selv sammenhængen. Og det dokumenteres gennem dokumentarholdets optagelser men først og fremmest gennem de private videooptagelser fra børnene var små og frem.
Nok er brødrene begyndt at forlade lejligheden og gå ud i verden, da dokumentarholdet møder dem, men det er svært ikke at koble mødet med filmholdet med den befrielse de følte ved at se og gennemspille film igennem alle isolationsårene. Filmen følger da også endelig brødrene ud i naturen til sidst. Herligt!
Ekstramaterialet på DVD-en består af trailer, trailershow og slideshow.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Another World Entertainment.