Eller, det er den i hvert fald i den nye film af Seth Rogen og Evan Gouldberg, der har skrevet, instrueret og delvist medvirket i This Is The End. Udgangspunktet for de herrers manuskript var at udforske spørgsmålet: Hvad nu hvis du skulle overleve Dommens Dag sammen med dine allerbedste venner?
De har på rollelisten samlet deres nærmeste bekendte, som tilfældigvis er ingen ringere end James Franco, Jonah Hill, Jay Baruchel, Danny McBride og Craig Robinson og naturligvis drengerøven selv Seth Rogen. Alle i rollerne som sig selv – til en grad vist nok.
Fissefornemme Franco
Midt i en housewarming hos James Franco bryder Dommedag løs i verden, og ud af hundredvis af gæster, er det kun de 6 herrer, der overlever. De prøver at barrikadere sig, men løber hurtigt tør for mad og tålmodighed. Til at begynde med tror drengene ikke rigtigt på, at det er Guds værk, kun outsideren Baruchel holder fast i sin Bibel, og prøver at finde en måde hvorpå de måske kan komme i Himlen alligevel.
Det bliver hurtigt meget tydeligt at dette er en film af Seth Rogen. Hans oneliners kører som på et samlebånd de første par minutter af filmen og sætter stemningen og niveauet meget fint. Han bliver dog afbrudt og komplet overshinet af op til flere af de andre skuespillere, der i rollerne som sig selv nok er gået lige lovligt over i fiktionen alligevel.
Den første ekstremist man møder (nok også den mest ekstreme) er søde, dejlige, nuttede Michael Cera, kendt som sweetheart fra film som Superbad og Juno. Han er her forvandlet til et diskriminerende coke-vrag, der får blowies på badeværelset, mens han sipper på en juicebrik. I know!. Cera er fuldkommen forvandlet og det er fantastisk underholdende, lige så vel som de andre ekstreme karakterer. Livet i Hollywood bliver gennem ham åbnet op for tilskueren, så da man senere hen møder de fissefornemme herrer Franco og Hill, er chokket ikke lige så overvældende. Franco, der i sine seneste film har vist tegn på at være lidt af et røvfuld, kører stilen fuldt ud her, med selvdesignet hjem og kærlighed for latterlig kunst. Hill er derimod den gode kristne (i mangel på bedre ord) udenpå, men ætsende dobbeltmoralsk indeni.
Oneliners & splatter
Men man når alligevel at tænke et par gange: Den kunne i egentlig godt have trukket lidt længere ud, eller: Det her havde været en sjovere reference. For selvom langt de fleste over fyrre vil krumme tæer hvert andet minut, vil vi andre savne at skubbe til grænsen, ikke bare skrabe med djævleklør på kanten. Man vænner sig til hvor langt ude handlingen og replikkerne er, og det er vildt fedt! De har virkelig taget sjofelhederne og klamheden ud af posen og klasket den lige op i hovedet på tilskueren tilsat en hel del teaterblod og –bræk.
This Is The End er en film der skal nydes på et gigantisk lærred og gerne med alt for voldsom lyd. Vorherre har nok ikke planlagt en stilfærdig sidste dag på Jorden, så biografen burde være det ultimative medie at opleve det i. Dette er en optimale film til en tilskuer, der glubsk sluger den ene Seth Rogen oneliner efter den anden og som elsker at se forfængelige skuespillere splattede ud med et jernrør.