Skriv en kommentar
”Tigre og tatovering” er en ny dansk produceret animationsfilm til de 3-6årige.
Maj bor sammen med sin onkel Sonny, som er tatovør, og de hygger sig, men Maj drømmer om at være en del af en rigtig familie, med en klog far, en sød mor, en skæg storebror og måske en lille hund eller kat.
En dag falder en kunde i søvn i tatovørbiksen og mens Sonny ser fodbold i tv forsøger Maj sig som tatovør, men den stor mand ender med at have ryggen fuld af børnetegninger og Sonny bliver bange, for manden er en del af en motorcykelclub.
Sonny og Maj må derfor stikke af og forlader storbyen på Sonnys knallert. De vil finde havet, men Maj kommer til at lave en papirflyver at deres vejkort og de fare vild. De ender i en skov, som viser sig at være fyldt med alfer, nisser og en lygtemand som altid kan finde vej.
Da de finder ud af skoven er de stadig faret vildt og knallerten går i stykker. Heldigvis kan de lugte grilpølser og ved at følge lugten møder de en lille cirkusfamilien med mor Tutter Filihunkat, sønnen Sigurd Filihankat og deres tiger Brutalis, som lidt er Sigurds far, fordi den en gang kom til at sluge den rigtig far ved et uheld.
Maj er træt af at stikke af og vil hjem og da de andre sidder om bålet og snakker stikker hun af på en ethjulet cykel og tager hjem til tatovørbiksen, hvor det viser sig at de andre i motorcykelklubben også gerne vil have børnetegningstatoveringer.
”Tigre og tatoveringer” er lavet af Copenhagen Bombay, som blev startet i 2006 af bl.a. Anders Morgenthaler. Copenhagen Bombays vision er at lave kvalitetsfilm til de mindste, og fokuserer helt specielt på de 3-6årige under temaet ”min første film”
Det er en sød, kort historie (42 min.) om hvordan en lille pige drømmer om en kernefamilie.
Tegningerne minder om ”Katja Kaj og Bente Bent” eller ”Æblet og ormen”, men en meget rå og forenklet streg og færre billeder pr. sekund end man ser i mange andre animationsfilm.
Der er flere sjove replikker, og Majs betragtning af Sonny virker som et realistisk billede af en voksen set fra et barns side, samtidig skildre flere af Sonnys replikker hvordan voksne ser på børn.
MEN, jeg synes filmen mangler noget glæde – Maj er meget sur hele tiden og som filmen skrider frem bliver Sonny også sur. Producenterne kalder filmen for magisk socialrealisme, men jeg ved ikke om børn på 3-6 har behov for at folk i filmen er sure hele tiden!? Og det sker flere gange at de bander, hvilket jeg personligt ikke synes hører hjemme i en børnefilm.
På den positive siden tror jeg det er til filmens fordel at den er kortere end normale film, chancen for at målgruppen kan holde koncentrationen hele vejen igennem er større, uden at historien går for hurtigt eller er blevet presset på tid. Den voksne seer vil måske føle at der bliver skøjtet hen over ting nogle steder, og andre steder kunne tempoet være højere, men til børn tror jeg det fungerer.
Er der en regnvejsdag i efterårsferien kan man godt bruge en time af sin dag på at se Sonny og Maj kører rundt på deres knallert og møde mærkelige væsner og mennesker.
