I den ideologisk perfekte verden ville en film som ”Til Jackpot Os Skiller” aldrig blive lavet. Filmen har udelukkende et mål, og det er naturligvis at tjene så mange penge som overhovedet muligt vha. et par stjerner i hovedrollerne, et forudsigeligt plot som primært minder mig om 80’erne og et par jokes der er særdeles velegnet til at sælge igennem en trailer. Heldigvis er verden ikke perfekt på nogen måder, og man kan stadig blive positivt overrasket over en film som er befriende ligegyldig og indeholder et cast som jeg typisk ikke kan sige et positivt ord om – Cameron Diaz, Ashton Kutcher og tilmed den altid forfærdelige Queen Latifah. ”Til Jackpot Os Skiller” har alle grundingredienserne til at forme årets værste film, alligevel synes den at lykkedes et langt stykke hen af vejen. Selvom det for mig er meget svært at skrive, har Diaz og Kutcher en fin kemi sammen, humoren rammer plet op til flere gange og med et tempofyldt plot der minder om en mere lettilgængelig version af ”War Of The Roses”, er man godt underholdt hele vejen igennem, selvom alt i filmen ender på den måde, man allerede har regnet ud fra starten af.
Ashton Kutcher, som stort set kun kan spille en rolle, spiller bestemt ikke godt i filmen. Når han tilmed er en fyr på 30 år der ligner og opfører sig som en på 20, og Cameron Diaz er 36 år og ligner en på 40 tilsat en masse plastikkirurgi, er der ligeledes noget aldeles perverteret over deres forhold. Jeg ved ikke om Kutcher har hentet inspiration fra privatlivet, men på en eller anden måde lykkes det for de to at få etableret et troværdigt forhold til hinanden, og det er nok denne kemi der er grundstenen i hele filmen. Diaz er ligeså ikke den bedste skuespillerinde, men har man kemien og troværdigheden i orden med karakterer der er så stereotype, fortjener selv hun en smule ros. Plottet behøver ikke den store gennemgang, for det er ikke meget dybere end at dreng og pige mødes i Las Vegas, bliver gift i en drukrus, finder ud af de hader hinanden, vinder 3 millioner dollar og bliver idømt 6 måneders forsøg på at få ægteskabet til at fungere. Så simpelt kan det gøres. Det vigtigste er dog, at filmskaberne har formået at få mest muligt ud af plottet, der på bedste amerikanske vis, flår tilskueren igennem et utal af følelser inden de små 100 minutter er gået. Det er en velkendt formular, der er taget i brug, og det er efterhånden bevist at den gang på gang appellerer til den brede appel, og derfor skal der en del mere til for, at imponere enhver som kender modellen til hudløshed som langt de fleste nu gør.
”Til Jackpot Os Skiller” er instruktøren Tom Vaughans første store hit, og helt sikkert ikke hans sidste. Som instruktør er han ret visuelt og idemæssigt ganske anonym, men der er ingen tvivl om, at alle har hygget sig gevaldigt under produktionen, og det kræver nu også sin mand at kunne skabe denne tryghedsramme. Filmens spilletid flyver også forbi hurtigere end man kan beklage sig over filmens mangler, og med et par billige grin undervejs, er dette bestemt ikke negativt. I sidste ende kan enhver anmelder velsagtens sable en film som denne ned, men jeg endte med at holde af den for det den er – et overflødighedshorn der sætter sig på dellerne.
Ekstramateriale – 4/6
Man kan vælge at være med på humoren i de 3 featurettes eller ej. I sidste ende er de vel nok en del mindre sjove end filmen selv, men filmens skuespillere og skabere tror på materialet i en så høj grad, at man selv er i tvivl om man skal grine eller ej fra tid til anden. Et kommentarspor af instruktøren og klipperen er nok udelukkende for de mest hardcore fans, men de slettede scener er nu ganske fine. Derudover er der et gag reel som er sjovere end de fleste, så alt i alt kan man ikke forvente meget mere af ekstramaterialet til en film som denne.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
SF/Fox.