Skriv en kommentar
Tilbage til Cold Mountain handler om Inman, som i bogens start ligger på hospital med et skudsår i halsen. Han er dog i bedring og påbegynder sin tur hjem til Cold Mountain med ar på kroppen og især sjælen. Han meldte sig som frivillig for Sydstatshæren da det virkede som det mest rigtige at gøre. Men efter 3 år i krigshelvedet med det ene meningsløse drab efter det andet føler Inman at hans sjæl næsten er ødelagt og den eneste redning for ham er at søge tilbage til Cold Mountain, hvor hans kære Ada venter på ham. Turen bliver dog lang og farefuld. Militsfolkene er på evig jagt efter desertører som Inman. Krigens trange kår har gjort mange landsmænd korrupte og ubarmhjertige.
I Cold Mountain kæmper Ada en anderledes kamp for overlevelse. Efter sin fars død, bor hun alene på en stor gård med tilhørende marker og enge. Midt i al hendes hjælpeløshed møder hun en ung kvinde ved navn Ruby, som gerne vil hjælpe til på gården. Ruby er en stærk kvinde, som gennem hele sin barndom er blevet forsømt og allerede fra 8 års alderen har hun derfor måttet lære at overleve på egen hånd. De to kvinder arbejder sammen hårdt på at overleve ved hjælp af landbruget. Ada, som gennem hele sin barndom og ungpige år har studeret litteratur og kunst sammen med sin far (som var præst), må nu sande at hun ikke ville kunne undvære Ruby og hendes viden om overlevelse og forståelse af naturen.
Bogen er opbygget ved at lade hver andet kapitel handle om Inman og hver andet om Ada for til sidst at omhandle dem begge. En effektiv og spændende fortælleteknik, som binder historien godt sammen.
Bogens temaer er blandt andet krigens gru, ensomhed, menneskets afhængighed af naturen, godheden og ondskab blandt menneskene og kærlighedens lindring af psykisk smerte. Der er flere temaer, der kan sætte nogle tanker i gang hos læseren, men ovennævnte er hvad jeg personlig fik ud af bogen.
I forhold til filmen fortæller bogen mere om de krigsscener, som har ødelagt Inmans sind. I bogen er de folk, som Inman møder på sin vej ikke alle så korupte og følelsesforladte som i filmen.
En stor forskel er dog at i bogen er Inman mere præget af krigens gerninger og han erkender at han har talent for at slå ihjel med skydevåben. Så bogens Inman uddeler tæsk og slår folk ihjel under sin tur hjem mod Cold Mountain. Filmen fokuserer mere på omgivelsernes ondskab og overgreb overfor Inman og andre civile.
Det som filmens instruktør Anthony Minghella har ville vise er hvor ødelæggende krig er for alle parter. Både, dem som kæmper og dem som venter, men også for dem som burde være udenforstående civile.
I efteråret 2003 havde jeg talte jeg med Anthony Minghella i forbindelse med Copenhagen International Film Festival og han fortalte mig at det var krigens gru i alt dens flor, som han ville udstille. Han kunne ikke forstå den romantiske forestilling af krigen, som mange film og bøger har vist/fortalt. Derfor ville han vise hvor forfærdelig krigen var og krig er generelt.
Men nok om filmen. Min kollega på www.ON-Z.dk Henrik Andersen har skrevet en formidabel anmeldelse af filmen, hvor flere af Anthony Minghellas tanker og filmens handling beskrives.
Konklusionen er at bogen er en god bog, som trods al dens gru efterlader læseren en tro på menneskelighed og kærligheden.
Bogen er venligst stillet til rådighed af www.aschehoug.dk
