Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Enden er nær!
Vi er nået til den næstsidste sæson af ”Treme”, og HBO-serien, der handler om livet i New Orleans efter orkanen Katrina, fortsætter med den høje kvalitet, der har kendetegnet den siden starten i 2010. ”Treme” er ikke en serie, som man nemt kan remse handlingen op på, delvist fordi plot ikke er hovedfokus for seriens skabere David Simon og Eric Overmyer. I stedet er det en historie om livet og især musikken i en hårdt plaget by efter en knusende katastrofe. På trods af det dystre udgangspunkt og de mange lidelser, som personerne må igennem, så er det ikke en mørk serie, tværtimod emmer den af livskraft, humor og frem for alt en kærlighed til musikken, som en kultur i sig. Jeg må altså på det kraftigste advare nye seere mod at hoppe på her, man skal have set både første og anden sæson for at få (det fulde) udbytte af 3. sæsons mange kvaliteter.
Hvad sker der?
Hvis man alligevel skal vove sig ud i at tegne et billede af handlingen i ”Treme”, så kan man sige, at første sæson skildrede konsekvenserne af orkanen Katrinas rasen umiddelbart efter katastrofen. Sæson to skildrede de mange hovedpersoners forsøg på at genskabe og tilbageerobre det, som de havde mistet, og sæson tre handler i høj grad om, hvordan alle disse individuelle skæbner er forbundne ikke kun med hinanden men også med musikken, kulturen og New Orleans selv. Denne lange opbygning er både seriens styrke og svaghed. Seeren skal være meget tålmodig og må til tider finde sig i et meget langsom fremadskridende tempo, og i første omgang virker det måske som ufokusseret og let flagrende historiefortælling. Men fortvivl ej, for der venter belønning i spandevis, hvis man bliver hængende og giver sig hen til serien, hvor både historie, skuespil blomstrer og folder sig ud.
Livet er smukt
Kulturene og menneskene i New Orleans skildres i al deres kulørte mangfoldighed: kokke, musikere, rappere, Mardi Gras-indianere og mennesker i alle samfundslag kæmper for at få byen og kulturen tilbage på fode. Men det er en hård kamp som ofte er to skridt frem og et tilbage. Første episode i sæson 3 foregår 25 måneder efter Katrina. Det hele ser lysere ud end nogensinde, og en lind pengestrøm er begyndt at flyde ind i den nedbrudte by, men med kapitalen følger korruptionen og fristelserne. Alle vil have en bid af kagen.
Det er pointeløst at opsummere alle handlingstrådene i denne sæson, men genopbygning og fristelse er et par af hovedtemaerne. Den topcharmerende Antoine Batiste (Wendell Pierce) forsøger i første omgang modvilligt at introducere jazzens ædle kunst til et hold skoleelever. Indianerhøvdingen Albert Lambreaux (Clarke Peters) bliver diagnosticeret med kræft men fortsætter ufortrødent forberedelsen til det Mardi Gras, som han gik glip af året før. Kokken Jeanette (Kim Dickens) bliver fristet fra alle side men længes tilbage til New Orleans, mens advokaten Toni Bernette (Melissa Leo) stædigt kæmper for klarhed i en mordsag, som er dybt forbundet med råddenskab dybt ind i politiets rækker. Samtidigt er Nelson Hidalgo (Jon Seda) en ung og ambitiøs udefrakommende entreprenør i fuld gang med at finde ud af hvad, New Orleans tilbyde ham af rigdom og nydelse, men han må også sande, at han selv er nødt til at give noget tilbage.
Den svære 3’er
David Simon har med ”Treme” ikke haft den samme succes hos hverken anmeldere eller publikum, som han oplevede med ”The Wire” og ”Generation Kill”, og det er en skam. For ”Treme” er en virkelig god serie fyldt med spændende personer, relationer og frem for alt herlig musik, som nærmest må betegnes som en hovedperson i sig selv. Tempoet er langsomt men på den fede måder. Serien skulle oprindeligt have varet 4 fulde sæsoner, men sæson 4 er blevet kortet ned til en halv sæson bestående af 5 episoder. Der er masser af handlingstråde, og flere af dem er internt forbundne, men mig griber de alle og jeg glæder mig sindsygt meget til afslutningen, selvom afskeden bliver bittersød.
Stormfulde højder
”Treme” giver ikke ved dørene, handlingen kan ikke sættes på formel og puttes i en kasse, og det kræver en del af tilskueren at finde mening i det hele. Men når det er sagt, så er det ikke en svært tilgængelig serie, som man godt kunne hævde, at ”The Wire” var især i begyndelsen. ”Tremes” novelleagtige opbygning kan skabe den illusion, at der ikke sker noget, hvilket er meget langt fra sandheden. ”Treme” maler et fascinerende billede af en kultur, der er så rig, mangeartet og inspirerende, at det nærmest ikke er til at fatte. Oven i købet får man altså også et meget veloplagt cast, der byder på nogen af de mest realistiske og gribende menneskeportrætter, man har set siden ”The Wire” og ”Breaking Bad”.
Når den endelige historie om tv-serien 3. guldalder skal skrives, så fortjener ”Treme” en plads i det øverste panteon. Så enkelt kan det siges.
Ekstramateriale
Højdepunkterne på denne blu-rayudgivelse er klar de forskellige kommentarspor. Vi bliver trakteret med et udvalgt musikekspert-kommentarspor til hver episode, hvor der gås i dybden med udvalgte musiknumre og optrædener. Derudover er der 5 virkelig gode kommentarspor med seriens bagmænd blandt andet David Simon og Eric Overmyer samt en række af seriens instruktører og forfattere, cast-medlemmer og musikansvarlige som forlener serien med yderligere dybde.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Warner Bros.
