Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Om lidt er det forbi!
Fjerde og sidste sæson af ”Treme” kunne være endt som en speget affære. Serien skulle oprindeligt have varet 4 fulde sæsoner, men sæson 4 er blevet kortet ned til en halv sæson bestående af 5 episoder. Det er rundt omkring på nettet mere end antydet, at det var en kamp for seriens bagmand David Simon overhovedet at få lov til at lave en halv sidste sæson. Disse udenoms-vanskeligheder skinner dog ikke igennem i seriens svanesang, der mere end holder hovedet oven vande og kommer smukt i havn.
Den sidste sæson af ”Treme” foregår sidst i 2008 og ender lige efter Mardi Gras i 2009. Det er nu 38 måneder efter orkanen Katrina forårsagede sønderknusende ødelæggelse i den smukke by. Tingene synes at lysne lidt for de hårdt prøvede bysbørn. Som den første sorte nogensinde stiller Barack Obama op som præsidentkandidat. Det bliver en hændelse som får kolossal betydning i det multikulturelle New Orleans, hvor man i den grad føler sig ladt i stikken af George Bush.
Mighty Cooty Fiyo!
”Treme” har aldrig været en serie, som var drevet af plot eller action. Den er i langt højere grad båret af figurerne og skuespillerne bag disse, som alle har leveret flotte skildringer af hele mennesker og deres kamp med sorg, krise, vold men også kærlighed og glæde.
Serieskaberne, David Simon og Eric Overmyer, er åbenlyst fascineret af, hvordan en ikonisk amerikansk by kan bibeholde sin sjæl efter at have befundet sig på grænsen til den totale ødelæggelse. Det svar, som serien giver, og som man er nødt til at se alle 4 sæsoner for fuldstændigt at indse, er, at det er menneskerne, som bor i byen, der skaber den som sted, stemning og ståsted. I dette tilfælde er det den myriade af hoved- og bipersoner, som man ikke kan undgå at elske på trods eller måske snarer på grund af deres mange svagheder og nuancer.
Serien har over sine 4 sæsoner formået at grave sig ind til ”sjælen” af New Orleans som by og kulturelt epicenter og visualisere det for sine seere med glæde og energi på en måde, som i mangel af bedre ord forekommer realistisk og ægte.
Won't bow, don't know how
Glæden og energien kan også findes i seriens svanesang, selvom man fra start af kan mærke, at afslutning, opofrelse - især i sin yderste form – og døden er temaer, som konstant ligger under overfladen i samtlige 5 afsnit. Her i fjerde sæson fokuseres der også i højere grad på de mange problemer, som byen står overfor i kølvandet på Katrina. Politikorruption, inkompetente politikere, korrupte byggemagnater og den stigende grad af vold og drab i byen er alle faktorer, som farver livet i byen på godt og især ondt. Faktorer som skaber frygt og fortvivlelse for mange i byen, og som står i skærende kontrast til det håb, valget af Obama ellers har vakt i New Orleans.
David Simon og Eric Overmyer har klogelig valgt ikke at skrue op for tempoet og har insisteret på, at musikken ikke står tilbage for plot og udredning af handlingstråde. På den måde beholder ”Treme” sin sjæl hele vejen igennem, og det er godt.
”Treme” slutter ikke med et brag, men de vigtigste tråde bliver samlet op, og en fin sløjfe bliver bundet, selvom man som betragter er fuldt ud klar over, at livet går videre i The Big Easy, det er bare os, som ikke får lov til at kigge med længere. Ganske som ventet er afslutningen bittersød men i sidste ende også tilfredsstillende nok til at cementere seriens position som en af de bedste.
Ekstramateriale
Som med efterhånden mange HBO serier, så er der dømt smalkost, når det gælder ekstramaterialet. Faktisk bliver det blot til 2 kommentarspor denne gang, men især David Simons og Clarke Peters’ (Albert Lambreaux) uddybninger i forhold til seriens allersidste episode er medrivende og informativt og et værdigt farvel til serien.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Warner Bros..
