Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Dave Sutler er en helt almindelig dreng. Sådan da. Hvis man da lige ser bort fra at han er arvtager for troldmanden Merlin, og at troldmanden Balthazar har søgt efter lige præcis ham i århundreder, for at rekruttere ham, og gøre ham til forkæmper for det gode, når slaget mellem god og ond magi én gang for alle skal kæmpes. Balthazars ærkefjende er Horwath. Horwaths mission er simpel: han vil befri den onde Morgana fra det fængsel hun befinder sig i, nærmere betegnet en træfigur, hvori også Balthazars store kærlighed Veronica er fanget. Undslipper Morgana, vil hun lade verden gå under, og det må selvfølgelig for alt i verden ikke ske. Men kan en hundrede år gammel troldmand og hans lærling, virkelig gennemføre en kamp mod så mægtige troldmænd? Og kan man overhovedet koncentrere sig, hvis man er 20 år og i øvrigt forelsket?
Til trods for, at ”Troldmandens Lærling” bygger på den gamle historie om Merlin og Morgana, og i øvrigt ikke kendetegner sig ved megen originalitet, er den alligevel helt fantastisk. Det er tydeligt at der ikke er sparet nogen steder, når man ser hvor veludførte effekterne er hele filmen igennem, og når man desuden ser på hele filmens opbygning. Derudover kommer det også ganske godt til udtryk, at der er lagt eftertanke og kræfter rent kreativt i denne film. Der er mange gode elementer, scener og detaljer, som bestemt afslører, at der er blevet lagt energi i at gøre denne film til noget særligt. De mange effekter, og det usædvanligt flotte festfyrværkeri og al den magi der er at finde i denne film, har den indflydelse på seeren, at man ikke blot forlader skærmen, selvom filmen i begyndelsen kan virke som noget man har set før. I stedet fængsler den dig lige så langsomt, og tager dig med ind i en efterhånden kendt verden af magi.
Nogle vil måske ikke føle at denne film er noget særligt, på baggrund af alle dens fantasy-konkurrenter. Harry Potter, Ringenes Herre og Twilight f.eks., men filmen skal ikke sammenlignes med andre film i samme genre. Man vrager jo heller ikke en romantisk komedie, bare fordi man har set en før. Filmen skal ses som en selvstændig film, ellers dødsdømmes den på forhånd.
Ud over filmens flotte opbygning, har vi også et sæt fantastiske skuespillere. Først og fremmest er der jo Nicolas Cage, som, uden tvivl, i sig selv hiver en stjerne hjem. Hans skuespil er gennemført, troværdigt og ikke mindst: karakteristisk. Han forstår at give sin rolle kant og personlighed, og vi elsker ham for det. Også Jay Baruchel gør det godt i rollen som den unge Dave, og han tilfører rollen et eller andet, der gør, at vi holder af ham, til trods for hans noget kiksede fremtoning. Selvfølgelig er han ikke en overraskende karakter. Vi kender ham jo nærmest allerede inden han åbner munden. Han er den kiksede dreng, forelsket i den smukke pige, og pludselig opdager han at han er langt fra ordinær, men i dette tilfælde ligefrem magisk. I sandhed en kliché, men i dette tilfælde fungerer det.
At denne film ikke har fået den sidste stjerne skyldes den noget hurtige afslutning. I løbet af ca. 10 minutter, er alle de problemer der har været grundlaget for hele filmens handling, løst, og det må da siges at være noget af et anti-klimaks. Der burde have været sat lidt flere minutter af til filmens afslutning, men – man kan da altid håbe på at der kommer en opfølger.
Filmen henvender sig hovedsageligt til unge, men sidder der er et par middelaldrene mennesker derude, med en svaghed for fantasy film, så er denne film bestemt et godt bud.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Walt Disney Studios Home Entertainment.
