Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Jason Reitman lærte filmbranchen at kende via sin far Ivan Reitman. Jason medvirkede faktisk selv i nogle af fars film som f.eks. Ghostbusters 2, Strømer i Børnehaveklassen og Twins. Komediegenren med et twist af alvor er gået hen og blevet Jasons kendetegn og han har på ganske kort tid – velfortjent – gjort sig til en Hollywood-darling. Hele 3 Oscars var han nomineret til for Up In The Air, og den elskelige Juno kastede også en nominering af sig. Han har dog stadig sin første statuette til gode, men hvis ikke den kommer i form af en vinderfilm, så tør jeg godt spå om at han ender med en Æres-Oscar for et langt bidrag til industrien, ja hvis han altså fortsætter med at levere på så højt et niveau og så forholdsvis hyppigt. Den seneste produktion fra Jason Reitmans hånd hedder Tully, og det er netop den som det skal handle om nu.
Det gik jo så vældig godt med Charlize Theron i Young Adult, hvor hun spillede Mavis, som returnerer til sin hjemstavn fast besluttet på at tilbagescore sin eks-kæreste. Der er nærmest ikke grænser for hvor vild, voldsom og energisk hun går til værks i dette projekt, og derfor kan man også godt sige at det er den diametrale modsætning Theron portrætterer i Tully. Her venter hun i rollen som Marlo sit tredje barn, og er absolut en presset kvinde. Hun har ganske enkelt ingen kræfter tilbage, kommer konstant for sent til aftaler og kan slet ikke sætte sig igennem over for hendes datter og handicappede søn. Der er ikke meget hjælp at hente hos sin mand, som er lidt af en arbejdsnarkoman, og langsomt glider Marlo ind i noget der kunne ligne en altopofrende trance, som dræner hende for energi. Ikke mindst da den lille ny dukker op. Nætterne er ganske enkelt et helvede, og hjælpen kommer fra Marlos bror. Han betaler en barnepige til natten til Marlo, og det er den unge Tully, der træder til i rollen som frelsende engel. Tully er ekstremt god til sit job, og Marlo kan i hende genkende ungdommens viljestyrke og drift. Tully bliver nemlig ikke kun barnepige, men også en slags ufrivillig mentor for Marlo, som bliver dybt afhængig af Tullys initiativer for at få hverdagen til at køre. Problemerne opstår, da Tully siden hen siger sit job som barnepige op, for Marlo er slet ikke sikker på at hun er stærk nok til selv at kunne genetablere styringen i sit eget liv.
Hvis du tænker at du får lige så speget humor som i Juno, så må du tro om. Reitman vil noget andet denne gang, og giver i stedet et indblik i nutidens sindstilstand hos en tilfældig mor. En meget sigende og givende film, men genrestilen er ret anderledes i forhold til Reitmans fanfavoritter. Det skal dog ikke forhindre mig i at give Tully en karakter over middel, for det er den klart til. Men forvent som sagt ikke lårklaskende humor og skæve karakterer, men nærmere et sødt poetisk billede af vortende mor på godt og ondt. Det er Mackenzie Davis (og hun gør det fremragende), der spiller rollen som Tully, og selvom hun deler navn med filmens titel, så er det Marlo filmen handler om. Tully bliver nærmere symbolet på den ”lillebitte” ændring som ofte skal til, for at tilværelsen igen bliver værd at dyste med og mod.
Jeg skyder 4 stjerner afsted mod Tully, men ønsker mig også en mere rendyrket komedie fra Reitmans hånd snart. Næste film fra ham bliver The Front Runner som er et biografisk drama med Hugh Jackman i hovedrollen som senator Gary Hart, hvis 1988-valgkampagne gik helt skævt grundet en kærlighedsaffære.
Bonusmaterialet dækker kun over en enkelt featurette, som handler om de forskellige forhold der er gengivet i filmen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Scanbox.
