Skriv en kommentar
Brødrene Tully (Glenn Fitzgerald) og Earl (Anson Mount) bor på en farm i Nebraska alene med deres far, Tully Coates senior (Bob Burrus). Tully junior er damernes ven. Køn, udadvendt, charmerende, sorgløs og overfladisk, mens lillebror Earl er hans diametrale modsætning: Alvorlig, introvert og eftertænksom.
Faderen kæmper hårdt for at få farmen til at løbe rundt mens han ruger over fortiden og især tabet af sin hustru, Tully jr. og Earls mor.
Men en dag modtager Tully senior et brev, og efterfølgende aflægges farmen en visit der vender op og ned på de tres liv.
Historien der er baseret på en novelle af Tom McNeal fortælles tilbagelænet og drævende, der er god tid og højt til himmelen i dette hverdags-drama der i grunden fortæller en meget barsk historie, men helt uden den stakåndede action amerikanske film ellers er så fyldt med. Til gengæld er der masser af indlevelse og engagement. Man fristes til at kalde Tully for en "europæisk" film, i vendingens mest positive betydning.
Filmen er spækket med smukke billeder der selv på "det lille lærred" lyser i sjælden grad.
Det er en udviklingshistorie vi får serveret, og både Glenn Fitzgerald men især Anson Mount er overbevisende i deres håndtering af historiens udvikling. To stoiske personer hvor mimik og kropssprog siger mere end deres ord. Julianne Nicholson fik en pris for bedste birolle som drengenes veninde Ella, og det er fuldt fortjent, hun skaber den figur der er broen mellem de to brødre og som favner begge brødrenes natur.
Den ledsagende musik passer perfekt til filmen; Sørgmodig country a la americana, der er med til at give filmen et ganske særligt strejf af noget vemodigt og uafvendeligt.
Det er instruktør Hilary Birminghams første film på egen hånd, og der er god grund til at holde øje med hvad der efterfølgende kommer fra den kant!
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
