Skriv en kommentar
Halvvejs igennem “Game of Thrones” blev Masie Williams en del af Shooting Stars programmet på Berlinalen. Det er ikke kun karakteren Arya Stark, der var interessant, men i den grad også Williams’ præstation, der i den grad cementerer sig i publikums hukommelse. Ikke desto mindre har det været spændede at se, hvilken drejning hendes karriere nu skulle tage, efter finaleafsnittet af “Game of Thrones” tordnede over hele verdens skærme forrige år. Først kom floppet “The New Mutants” der trods det store potentiale, sagtens kan kaldes den værste film i X-Men franchisen. Det næste skridt er så den ærke-britiske action/komedie serie “Two Weeks to Live”. Hvis “The New Mutants” var kisten, er “Two Weeks to Live” sømmene. Det bliver svært at få karrieren på rette spor igen efter to så store fejlskud i træk.
Kim Noakes (Masie Williams) har sammen med sine forældre været frivilligt isoleret fra resten af verdenen næsten hele livet. Da Kims far bliver myrdet, sætter hun sig for at hævne ham. På en bar møder hun de to venner Nicky (Mawaan Rizwan) og Jay (Taheen Modak), som bilder hende ind, at verden er ved at gå under, og der kun er to uger tilbage at leve i. Kim fremskynder derfor sin plan om hævn, og sætter straks i gang.
Humoren er fra allerførste øjeblik tåkrummende pinlig. Masie Williams er ikke den store slapstick-komiker, og næsten alt materialet hviler på hendes skuldre. Vittighederne vælter konstant ind, og det er nærmest umuligt, at enkelte ikke skulle kunne ramme alle på et tidspunkt, men størstedelen af materialet (nærmest alt) er uddateret og uoriginalt. Dog er humoren ikke seriens største problem. Hvert afsnit er af 24 minutters varighed, og der er simpelthen ikke plads til karakterudvikling eller nuancer på den korte spilletid, så al tiden bliver brugt på enten en dum joke, action eller fremdrift af plottet - og netop plottet racer afsted.
Der hvor serien formår at underholde, er i filmens actionscener. Disse hviler også typisk på Williams’ skuldre, og hun har jo allerede bevist i “Game of Thrones” at hun mestrer den fysiske del. Scenerne er typisk klippet tidstypisk og hurtigt, men det er ofte blodigt og med kreativ koreografi. Dette er langtfra nok til at redde serien, men det gør det trods alt til en udholdelig oplevelse. At plottets drejninger aldrig overrasker, og læner sig ufatteligt meget op af den ligesindede og overlegne “Hanna” (der i øvrigt ikke forfalder til dårlig humor), gør dog at serien går lynhurtigt i glemmebogen.
Mine fingre er krydsede for, at Masie Williams vil kæmpe sig tilbage. Hun er ung, talentfuld og bør ikke nøjes med tamme roller og middelmådigt materiale som det her. Har du allerede Paramount+, ville jeg dog alligevel give serien en chance, hvis jeg var dig. Humor er en subjektiv størrelse, og skulle denne falde i din smag fra første afsnit, vil du sikkert være noget gladere for serien end jeg. Der er pt. ikke planlagt nogen anden sæson af “Two Weeks to Live” og med kun 6 afsnit i første sæson, er det hurtigt overstået.
