Det er nok ikke lige de fleste generationer, der kan huske pop-ikonet, Tommy Seebach. Dog kender mange sikkert hans søn, Rasmus Seebach, som vi må antage har haft den karriere, hans far drømte om. Nu kommer biografien så om Seebach, der tilbage i 70’erne og 80’erne toppede hitlisterne, før det vendte ned ad bakke.
Tommy Seebach ( Anders Matthesen) får sit gennembrud til Melodi Grand Prix i 1979 og alt ser forrygende ud. Da han flere år efter udgiver sin opsamlingsplader bliver han dømt ude af feltet, og selv Melodi Grand Prix vil ikke have ham med længe. Han formår at skrive sangen ”Under Stjernene på Himlen” og efter 3 års ivrigt forsøg kommer han endelig med og vinder. Det går dog ikke som planlagt til Eurovision, og dette medfører mange frustrationer og mere druk.
Anders Matthesen må siges at være Danmarks bedste og dygtigste komiker, og han også prøvet kræfter indenfor både skuespil og musik. Han har dog ikke særlig mange fysiske træk som Seebach, men derfor kan man stadig mærke dedikationen bag hans præstation. Både i forhold til snak med Seebach familien, udføring af sangene og klaverspillet. Deres er hans præstation også ganske fin, og han klarer det rigtig fint med et lidt ufokuseret manuskript, der aldrig rigtigt finder den røde tråd.
Ligesom mange andre biografiske film vil Seebach film nemlig gerne for meget. Den springer rundt i tiderne, forbigår store og glade tider og finder aldrig et godt fokus. Også Eurovision synes meget forhastet, når man tænker på, at Seebach nærmest blev lagt for had af hele Danmark efterfølgende Naturligvis udfolder Seebachs problemer sig over flere år, men derfor kunne det have været interessant at dykke ned i den mentale status, om hvorfor Melodi Grand Prix blev hans liv, og hvordan dette splittede hans familie ad.
Vi finder aldrig ud af, hvorfor netop Melodi Grand Prixet fyldet så meget i Tommys liv, men ser hans vedvarende druk igennem hele filmen. Der er også tider, hvor man bliver portrætteret manisk til stor glæde, men også bekymring for hans familie. Filmens bedste sammenhængende scene, er hvor han sidder og skriver ”Under Stjernerne på Himlen” med hans samarbejdspartner og gode ven, Keld Heick, hvor man rent faktisk får et godt indblik i Seebachs arbejdsmoral og vilde musikalske hjerne.
”Under Stjernerne på Himlen” fortæller historien om Tommy Seebach, selvom det bliver lidt ujævnt og ufokuseret. Det er på ingen måder Anders Matthesens skyld, da han gør det rigtigt godt i hovedrollen. Filmen har hjerte og gode intentioner, men kæmper med et alt for bredt fokus og en manglende fordybelse i de mest dramatiske øjeblikke af Seebachs liv, og vi finder aldrig rigtigt ud af, hvem manden i virkeligheden var, eller hvorfor Melodi Grand Prix blev hans liv. Filmen vil uden tvivl blive elsket af dem, der holder af Seebachs musik og historie, da den behandler ham med varme og respekt. Som biografisk film mangler den dog skarphed og dybde, og forbliver meget ensartet til andre biografiske film om musikere.