Skriv en kommentar
Vi møder familien vha. en af de flotteste indledninger vi længe har set; lidt hen efter drengens egne optagelser af en plastikpose i American Beauty - og i baggrunden spiller den mest bløde klavermusik, perfekt til den rolige indledning der næsten kun består af blade.
Da så titlen kommer på lærred er vi ikke i tvivl, det er et stort drama vi har med at gøre her... alle titelbogstaverne bliver nemlig blodrøde.
Og det første indtryk man får er filmen er også utrolig godt portrætteret, lige på og hårdt i den næsten uoverkommelige morgenstund, hvor sønnen skal sendes afsted.
Det er en rigtig blæsende dag, da Connie Sumner (Diane Lane) og hendes mand (Richard Gere) tager afsked i døren - og Edward advarer da også sin kone mod at gå ud i det stormfulde vejr... og det viser sig jo hurtigt at han skulle have tvunget hende til at blive hjemme.
Hun tager afsted og da hun er på vej mod sit hen over middag og blæsten er aller hårdest - blæser hun i bogstaveligste forstand ind i armene på den charmerende (og helt sikkert godt udstyret) franskmand Paul Martel (Olivier Martinez) og da hun har slået sit ben, går hun med ham op i hans lejlighed og får plaster. Hun bliver dog hurtigt enig med sig selv om at det er bedst hun går.
Det bliver dog hurtigt til flere hemmelige møder og til sidst ender de også op i hans seng, og så er de fleste med i hvad der sker.
Alt er dog ikke så lykkeligt og perfekt, for hendes mand har regnet hende ud og mistænker hende meget for utroskab (ja... sikke en titel) - men vil være sikker i sin sag og hyrer derfor en privatdetektiv for at følge hende... og han har, uheldigvis, gættet rigtigt.
Han tger konsekvensen og besøger Paul Martel - han ved ikke hvad han skal sige, men får sig lukket ind i lejligheden sammen med Martel. Hele sceneriet ender op med at han dræber Martel efter at have set at hans kone har givet ham en af de snekugler (i kender godt dem man ryster) og bruger selv samme genstand som mordvåben. Hele svinderiet med blod og plettede tæpper får han pakket sammen og smidt ud på lossepladsen.
Alle skulle jo være glade nu... paret har fået ordnet deres problemer imellem sig, men der er en udeforstående part de ikke har talt med... Politiet. De finder liget på lossepladsen - og så bryder helvede løs.
Dette er et ekstremt erotikst drama godt spillet af Richard Gere og ikke mindst Diane Lane. Hele filmen er flot sammensat af smukke klaverseranader, selvom et par af dem virker bekendte (hvis du er vild Radiohead fan, skal du lægge mærke til den sang de har lagt til filmen som klaverstykke).
De fleste scener mellem fru. Somner og hendes elsker vises gennemberøring... bare en finger der møder hendes nakke da han tager hendes jakke af. Det er filmen fuld af.
Alle kender sikekrt de noveller, og får romaner, der lægger op til læserens egen slutning, vær klar på at dette er en film der lægger sig op ad de bøger.
En film der kan få de fleste fanget og underholdt i begge de timer filmen varer. Et drama med en flot spillende Richard Gere vi længe har savnet.
