Nazisme, krig, ødelæggelse, udryddelse og Warszawa… Disse ord får mange til at tænke på jødeforfølgelserne som foregik i et enormt omfang.
I 1939 indvaderede tyskerne Warszawa og på mindre end en måned havde Polen overgivet sig. Tyskerne så dette som en sejr, men snart ville de få en større kamp at kæmpe.
Hitler gav ordre til at samle alle jøder i en bydel i Warszawa for at skille dem fra resten af befolkningen, den fik navnet den jødiske ghetto. Sygdom og sult spredte sig som ringe i vandet og i 1941 var titusinder jøder døde. Rygter spredte sig om en dødslejr udenfor byen og folket blev panisk. En flok modige jødiske modstandskæmpere dannede en ”underground” gruppe ved navn Z.O.B (Zydowska Organizacja Bojowa / Jødisk Modstands Organisation. )
De ville kæmpe mod nazisterne og selv om det var en lille gruppe, kom deres kamp til at vare længere, end det tog tyskerne at få magten i Polen.
Tyskerne begyndte at depoterer jøder til dødslejren Treblinka.
En lærer ved navn Mordechai Anielewicz (HANK AZARIA) forsøger at finde en vej til Pælestina så han kan bringe de unge, uddannede folk der til i sikkerhed. Han er blevet forrådt og snart er han omringet af tyske soldater. Han bliver arresteret, men formår dog at flygte. Da han kommer tilbage er Warszawa ugenkendelig, rundt om den jødiske ghetto er bygget en mur. Jøderne må ikke længere færdes udenfor ghettoen.
Hvert individ i den jødiske ghetto får dagligt en ration på 187 kalorier og på det månedlige gennemsnit i dødstal ligger nær de 10.000.
18. januar 1943 kæmpede Z.O.B. mod nazisterne på Umschlagplatz, hvor tyskerne til sidst trak sig. Men den efterfølgende tid jævnede nazisterne den jødiske ghetto til grunden. Modstanderne overlevede og flygtede gennem kloakkerne.
Den tyske general Stroop (JON VOIGHT) erklærer Warszawa fri for jøder den 20. april 1943, men der gemmer sig stadig jøder i bunkerne i den jødiske ghetto, herfra dræber de mange tyske soldater. Til sidst nægter soldaterne at bevæge sig ind bag murene, for frygt af de ”jødiske spøgelser”.
Deres kamp fortsætter lige indtil Tysklands fald.
Filmen i sig selv er rigtig god, selv om den er næsten 3 timer lang, går tiden på et split sekundt.
Man sidder i mørket og føler at man selv er der.
Hvis man har nogen form for tilknytning til Warszawa eller Polen føler man sig vred på tyskerne. Jeg personligt kan føle en smerte i hjertet når jeg tænker på hvad de gjorde mod mit land og min familie den gang i Warszawa.
Jeg følte flere gange at tårerne trængte på.
Effekterne er flotte og alt er bygget som vi kan mindes dem på billeder, selvom den er optaget i Bratislava I Slovakiet. Jamen, det er virkeligt ubeskriveligt hvor godt denne film er lavet… Er du til lidt krigsaction blandet med lidt drama og kærlighed er denne film perfekt!
Skuespillerne er helt overbevisende med deres øst-europæiske engelske accent. Vi møder bl.a. David Schwimmer (Yitzhak Zuckerman), som er kendt som Ross fra komedie serien VENNER. Jeg blev lidt overrasket da jeg så hans navn på rollelisten, men han spillede fantastisk. Hank Arazia, som jeg personligt ikke kendte meget til i forvejen var også en forbløffende skuespiller. Jude Laws kone Sadie Frost (Zivia) havde en helt speciel udstråling i mine øjne, hun er en der nok skal komme langt en gang i fremtiden.
Mange ord kan siges, men intet kan virkelig udtrykke hvad dit hjerte bærer. Vi alle har hvert vores forhold til Tyskland – skidt eller godt. Uanset hvad er Uprising varmt anbefaldet fra min side, go’ fornøjelse..