I den mexicanske indvandrer dominerede ghetto i området Echo Park i Los Angeles, USA, lever Magdalena (Emily Rios) et traditionelt katolskliv som præstedatter. Hun medvirker i en “Quinceañera” for en smuk veninde, der træder ind i voksenlivet, ifølge mexicansk skik, som femten årig. Kun piger bliver feteret med dette. Og snart er det Magdalena´s tur, og hun plager ligeledes sin mor om en lyserød kjole, og en tur i limousinen.
Hun har dog en kæreste, Herman (J. R. Cruz), men det er umiddelbart meget uskyldig. Han virker oprigtig hensynsfuld og kærlig, men vil dog også gerne i seng med hende. En dag lykkedes det, og hun indser til sin rædsel, at hun ikke kan passe festkjolen længere, hun er med barn.
Hendes dybt religiøse fader, Ernesto (Jesus Castanos), bliver så afsindig rasende, at han afviser hende, og tvinger hende til at forlade hjemmet, hvor moren, Maria (Araceli Guzman-Rico) tør ikke beskytte sin datter.
Kæresten Herman svigter. Den eneste hun kan søge tilflugt hos, er onklen Tomas (Chalo Gonzáles), som også giver hendes hårdkogte fætter, ex-gangsteren Carlos (Jess Garcia). Onklen viser sig at have et hjerte af guld, mens Carlos bestemt ikke er venligt stemt, men også har sine store problemer.
”Uskyld” blev en favorit ved Sundance festivalen 2006, den modtog både publikumsprisen og juryens første pris Grand Jury Award.
Der er eminente skuespils præstationer, især hos Emily Rios, Jesse Garcia og Chalo Gonzáles. En stærk og overbevisende varm film, og de svære tilstande der leves under meget traditionelbundet familiemønster, hvor afvigelser ikke har sin plads. Det er troværdigt fra start til slut, dog er den lidt langsommelig i sin opbygning, inden den virkelig får fat, i de følelser og den afmagt.
”Uskyld” har det hele, gode indlevelser, replikker, humør og den socialrealisme, der danner rammer for et forstemt miljø, spækket med frustrationer, mindreværd, arrogance, og de svære odds, at komme fri og videre.