En virkelig historie
Under borgerkrigen i 1980’ernes El Salvador rekrutterede regeringshæren drenge helt ned til 12års alderen i kampen mod bøndernes guerillastyrker. Uskyldige stemmer bygger på forfatteren Oscar Orlando Torres’ erindringer om sin barndom under borgerkrigen.
Filmen beskæftiger sig derfor med krigen set fra børnenes synsvinkel. Sammen med sin mor, søster og lillebror bor en 11-årige Chava i et faldefærdigt blikskur i en landsby, hvor de to sider i borgerkrigen jævnligt udkæmper deres kampe. Det er derfor daglig kost, at kuglerne pifter gennem væggene og familien må søge ly under en madras på gulvet. Familiens situation besværliggøres yderligere af, at Chava snart fylder 12 år og derfor er i fare for at blive hvervet til regeringshæren. Han og kammeraterne kan hverken føle sig sikre på gaden, i skolen eller i hjemmet, og de har efterhånden kun to muligheder: at forblive i landsbyen og forsøge at gemme sig for regeringens soldater eller at slutte sig til oprørsstyrkerne.
Sentimentalitet og alvor
Netop fordi filmen fortælles fra børnehøjde, bliver den aldrig rigtig grum. Det flyver ikke til højre og venstre med afskudte arme og ben som i Saving Private Ryan. Man kan nærmere sammenligne filmen med Roberto Benignis Livet er smukt, der også i en let tone fortæller om krigens rædsler. Faren ved denne fortællemåde er, at man sætter realismen over styr og i stedet får et sentimentalt glansbillede af krigens virkelighed. Uskyldige stemmer tenderer hist og her til netop denne overfladiskhed, men måske er det ikke altid nødvendigt, at krigsfilm udpensler samtlige forfærdelige hændelser og menneskets modbydelighed.
Uskyldens stemmer
I stedet søger Uskyldige stemmer at vise, hvordan krigen påvirker børn. Og ganske vist opfatter Chava og kammeraterne den fare, de er i, og de grufulde ting, der foregår omkring dem. Men de er i stand til at bevare deres barnetro og lege sig igennem mange af de farlige og svære situationer. Filmens virkelige styrke ligger i skildringen af denne balancegang mellem erkendelse af livets barske realiteter og bevarelsen af håb og uskyld til det sidste.
Særlig fint og hjerteskærende er forholdet mellem Chava og hans mor. Gennem moderen aner man al den ængstelse og magtesløshed, som måske ville komme til udtryk, hvis filmen var fortalt fra en voksens synsvinkel. Mor og søn har et nært bånd og søger gensidigt at beskytte og passe på hinanden. Og det er i scenerne mellem de to, at Chava er mest voksen, og krigen er tættest på.
Uskyldige stemmer fungerer godt som en livsbekræftende fortælling om, at det er muligt at bevare sin barnetro, sin fantasi og sin medmenneskelighed midt i krigens kugleregn, men den fungerer mindre godt som et politisk og realistisk indblik i borgerkrigen i El Salvador.
Lyd og billede
Billedet står fint på denne udgivelse og lader ikke noget tilbage at bemærke. Derimod fungerede 5.1 Dolby Digital lydsporet ikke optimalt, idet dialogen stort set ikke kunne høres. Så på denne anmelders anlæg måtte man meget skuffende nøjes med stereo-lydsporet.
Ekstramateriale
Disken indeholder intet ekstramateriale udover et trailershow fra Nordisk Film samt en trailer for selve filmen. Det er ærgerligt, da man med filmens vigtige og interessante emne med rette kunne have forventet mere. Trods manglerne her får filmen i sig selv alligevel 4 stjerner.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.