Skriv en kommentar
Hvis du syntes penisser, sperm og andre kropslige væsker er klamme, så kan jeg lige så godt spare dig for besværet - der er ingen grund til at du læser videre.
Hvis du til gengæld er interesseret i et virkelighedsnært portræt af den moderne ungdoms seksualitet, så kig med! Vådområder slår den stupide Spring Breakers på alle områder også når det kommer til neonfarvede, psykedelisk eksperimenterende tøsebørn.
Typisk teenager
Helen Memel (Carla Juri) er egentlig en helt almindelig teenager. Man skulle ikke umiddelbart tro det, da hun har en hang til at eksperimentere med drenge, grøntsager, stoffer og sin forældres kærlighed. Men hun er (heldigvis) tættere på virkeligheden end man lige tror.
Sammen med veninden Corinna (Marlen Kruse) får de tiden til at gå med at erobre mænd, stjæle stoffer og dele brugte (hjemmelavede) tamponer. Oprøret skriger en i ansigtet og selvom Helen ryger på hospitalet efter et lille uheld under den ikke så ugentlige intimbarbering, stopper dramaet ikke. Helen sætter hospitalet på den anden ende med hendes julelege og formår i samme ombæring at fascinere den unge usikre sygeplejerske Robin (Christoph Letkowski).
Skarpt skåret
Helen er stereotypen af et barn ladt i stikken af sine skilsmisseforældre og det indifferente uddannelsessystem. Det er i og for sig ligegyldigt hvilken nationalitet hun har - hun kunne faktisk være dansker og det ville intet ændre.
…og det er lige netop dette, der gør filmen ovenud suveræn. Sjælendt har man set en relevant ungdomsfilm med så knivskarpe budskaber på tværs af alder, køn og nationalitet.
Filmen er baseret på den delvist selvbiografiske roman af samme navn af den engelskfødte TV-personlighed Charlotte Roches, hvilket kun taler for filmens seriøsitet. Historierne er vilde men begribelige og den litterære struktur er langt fra blevet trukket ned over manuskriptet.
Bør nydes provokeret
Vådområder er grænseoverskridende fantastisk og let fordøjelig. Filmen leger med alle aspekter af filmmediets virkemidler i lige så høj grad, som Helen leger med sin seksualitet. Der er helt klart en stor gruppe af mennesker, der ikke vil bryde sig om filmens visuelle provokationer, og man kan ikke benægte, at dette vil opildne en debat om, hvad man kan eller ikke kan tillade sig at vise ungdommen nu-til-dags.
Netop på grund af filmens ekstremitet men samtidigt tætte forhold til virkeligheden, kan man håbe, at dette vil blive the next big thing i folkeskolens faste repertoire. Det kunne i hvert fald være forfriskende. For selvom man har forladt teenageårenes bitre sødme, er der stadig noget at lære af Helen og hendes skøre påfund.
Hvis du på trods af din skræk for kropslige væsker har læst videre og er nået hertil, så tag dette med dig:
Vådområder bør nydes af alle, der ønsker at være en del af den moderne seksualitet.
