Skriv en kommentar
En dreng ved navn Jason Marquette blev drillet for sin meget duksede udseende, og tydelig usikkerhed. Specielt gik det rigtig meget nedad for Jason til en Valentinefest, hvor ingen piger gad at danse eller snakke med ham, kun den tykke Dorothy Wheeler (Jessica Capshaw), turde indlade sig, men også kun fordi at hun var af samme slags, en outider. Men en flok drenge fandt dem kyssende, og Dorothy ville pludselig ikke have noget at gøre med Jason, der tilgengæld fik helt noget rødt væske udover sig.
Nu mere end ti år efter, synes denne tid pludselig at være kommet tilbage, idet Valentine nærmer sig med sine røde hjerter. Dorothy, der er blevet tyndere, og nu ser godt ud, er kommet med i pigeflokken, Kate Davies (Marley Shelton), Paige Prescott (Denise Richards), og hendes liv forandres da den flotte Campbell Morris (Daniel Cosgrove) flytter ind I hendes faders mastodontvilla.
Men så rykker alvoren ind, en fælles veninde fra highschool, nu lægestuderende, bliver myrdet under specificeringen og obduktionen af et lig.
De fire piger modtager hver deres temmelig makabre valentine kort. Politiet har sat en Leon Vaughn (Fulvio Cecere) på sagen, og udover hans interesse i pigernes omgangskreds, har han også en speciel interesse for Paige, en efterforskning på det mere fysiske plan. Alle Valentinekortene er underskrevet J.M., og det leder tankerne tilbage til hin Valentinefest, hvor Jimmy Melton var en af de undertrykte, men det kunne også være Jason Marquette. Dog havde Jimmy en maske på som også sa fast i den strandede elevator hos Kate, da hun modtog kortet. Langsomt snørres nettet, og pigeren indser at de er i største livsfare, hvilket bestemt ikke er nogen underdrivelse.
En film i genre med collegegyserne “I Knew What You Did Last Summer”, “Urban Legends”, “Fredag den 13” og “Maskernes Nat”. Denne er lidt over gennemsnittet, specielt er der en scene hvor en sauna indgår, her formås at fremstille en utryghed der når udover. Ellers er det den vante skure, hvor flotte narcisistiske piger, silkeblødt glider ind i de mørkeste afkroge, og øde steder, så det er ingen sag at være knivstikker. Valentine er bestemt ikke kedelig, dog noget forudsigelig, men har da helt klart sine momenter, udemærket skuespilspræstationer, og gys og rejsende hår kan forekomme alt efter hvor hårhudet man er.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Sandrew Metronome.
