Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Der kommer et tidspunkt i ethvert menneskes liv, hvor man stiller spørgsmål ved, hvor meget mere man vil finde sig i. Der sker for Van Wilder i denne tredje film i sagaen, der tager udgangspunkt i hans første år på college, men det skete også for den undertegnede anmelder, da han fik serveret endnu en skiveskåret teenagekomedie uden substans, originalitet og værst af alt – humor. Jo, vittighederne er der i en enorm overflod, der drukner alt fra troværdigt plot til filmtekniske detaljer. Desværre er disse vittigheder så vattede, platte og set utallige gange før, så man ender med at krumme tæer eller kigge væk fra skærmen ca. hvert minut. ”Van Wilder: Freshman Year” er nemlig en lang pinlighed udover de sædvanlige, og sikkert den værste teenagekomedie i nyere tid – hvilket siger en hel del.
At nogle overhovedet kan huske den originale ”Van Wilder”, er for mig en gåde. Den udkom i kølvandet på ”American Pie”, hvor de amerikanske teenagekomedier blev udgivet i hobetal, for at konkurrere om at have den allermest ulækre scene og derved blive mindeværdig. Den første film havde skam et naturligt tempo, og en historie der gjorde, at man kunne holde den ud fra ende til anden, men at kalde den mindeværdig, er måske at gå et skridt for langt. I mellemtiden udkom en ganske forfærdelig opfølger, og som man gør det nu om dage, tager 3’eren os tilbage i tiden. ”Van Wilder: Freshman Year” er en såkaldt prequel, og en ganske unødvendig en af slagsen, for allerede 5 minutter inde i fortællingen, kan man sagtens se, at der faktisk ikke er nogen historie at fortælle. Man ved det hele i forvejen, og plottet er så tyndt, klichefyldt og forudsigeligt, at det kun bliver brugt som et middel til at levere vittigheder. Som regel, ja selv i Wayans-brødrenes utallige og dybt forfærdelige spoof-film, er der dog i det mindste en eller to velfungerende vittigheder. ”Van Wilder: Freshman Year” har nul. En bedrift jeg troede, jeg aldrig skulle være vidne til. Ikke nok med det, skal ”Van Wilder: Freshman Year” nok finde en dedikeret base af hadere, for ikke alene er det en ualmindeligt skidt film, den er også både racistisk, sexistisk og hamrende uintelligent. Hvis man kan se igennem fingrene med alt dette, og hvis jeg absolut skal finde et pluspunkt, så er den bedøvende ligeglad med sine mangler og sine fordomme. På den måde får du adskillige bandeord serveret, en horde af bare bryster på rekordtid og du bliver introduceret til et skamløst, ucensureret og ugenkendeligt USA.
Man skulle tro at enhver etableret skuespiller, ville holde fingrene fra en sådan karriereknuser som ”Van Wilder: Freshman Year”, men traditionen tro er en enkelt faldet i gryden. Kurt Fuller spiller Van Wilders nemesis, og han gør det ligeså skidt som resten af skuespillerholdet. Værst af alle er hovedrolleindehaveren Jonathan Bennett, der forsøger at gøre Ryan Reynolds komiske timing efter, men fejler med et solidt og øredøvende brag. Bennett er uudholdelig at kigge på, og det hjælper derfor ikke meget, at han er med i stort set hver enkelt scene. Filmen udspiller sig med en enorm langsom hastighed, da der, som sagt, ikke er nogen historie at fortælle, derfor har man valgt at smide en god håndfuld montager ind i fortællingen, som bremser tempoet yderligere. Dette kombineret med Bennetts manglende egenskaber, ikke kun som komiker, men som skuespiller generelt, gør at ”Van Wilder: Freshman Year” føltes uendeligt meget længere end en sort/hvid østeuropæisk film der i fem timer handler om regn, og dette på trods af sin korte spilletid på blot halvanden time. Instruktøren Harvey Glazer må lede langt efter en karriere i Hollywood efter en film som denne, og med kun to ukendte og mislykkede titler på resuméet før denne, kunne ”Van Wilder: Freshman Year” sagtens være det sidste søm i kisten. Vi må i hvert fald have lov at håbe.
Der er intet ekstramateriale på denne udgivelse.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film
