Skriv en kommentar
Der er gået tre år siden Venom udkom. Den skilte mildest talt både dens publikum og anmeldere, men ikke desto mindre blev filmen en økonomisk succes i en allerede succesfuld superheltegenre. Derfor har skuespiller og instruktør Andy Serkis fået til opgave at fortælle historien videre omkring det mærkelige rumvæsen, som indtager Eddie Brocks krop.
Venom er fortsat i Eddie Brocks ( Tom Hardy) krop. Dette fører både til frustrationer og underholdende momenter for begge parter. Seriemorderen Cletus Kasady ( Woody Harrelson) bliver dømt til døden, men først får han besøg af Eddie Brocks til en samtale om livet, men det ender blodigt. Herefter indser Cletus, at han ikke længere er alene i hans krop, og skurken Carnage kommer frem fra sit skjul. Nu må Venom og Eddie Brocks lære at arbejde sammen.
Venom er ligesom et lille barn. Hvis han ikke får sin vilje smider han et tantrum, som selvfølgelig går ud over Eddie Brocks. Der er underholdende momenter imellem disse to, men det bliver også alt for fjollet, når man tænker på, hvor voldsom og brutal det originale kildemateriale er. Det hele bliver næsten ufrivillig komisk.
Woody Harrelson og Tom Hardy er to solide skuespillere og overfor hinanden virker det mærkeligtvist nok. Dog bliver de lange og uinspirerende GCI-kampe mellem Venom og Carnage lidt pointeløse. Alt skal gå så hurtigt i filmen. Selvom filmens spillelængde kun er på 1,5 time, hvilket er lidt atypisk superheltefilm, så kunne filmen godt have brugt længere tid på at vise Carnage-karakter i stedet for blot at være en forlængelse af Cletus.
”Venom: Let There Be Carnage” er underholdende og fjollet, men det hele bliver lidt for anstrengende. Selvom filmens kampsekvenser bliver for forudsigelige og kedelige. Tom Hardy og Woody Harrelson gør alt hvad de kan for at løfte filmens niveau, men det hele bliver en rodet affære.
