Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Jesus – eller blot Jess – Franco, er med ca. 200 spillefilm under bæltet en af de mest produktive, nulevende filminstruktører. Han har tidligere udtalt at han gerne laver op mod ti dårlige film, hvis han derefter kan lave en god, og det siger noget om hans enorme produktion. Kvaliteter at enhver art er sjældent i højsædet. Det er til gengæld de alment kendte, lidet flatterende, men ofte charmerende, virkemidler der kendetegner kitschet exploitation: Nøgne kvinder, vold, usammenhængende manuskripter og et simpelt, men opfindsomt billedsprog.
Som Jakob Skøtt argumenterer i den glimrende lille booklet der følger med, så er der dog mere på spil i de fleste af Francos film. Og jeg kan ikke komme i tanke om et bedre eksempel end den faktisk ganske vellykkede Venus In Furs. Filmen hører da også til Francos højest budgeterede værker, men det er nu ikke så meget det den vinder på. Det er derimod stemningen og en kløgtig kombination af ellers usammenhængende elementer, der hæver filmen gevaldigt over sumpen. Vores hovedperson, jazz-trompetisten Jimmy, er en udefrakommende, der spiller op til de hotteste jetset-fester, men en dag finder sig selv midt i et voldeligt mordmysterie.
Historien er sådan set spændende nok, men det er stilen der har været i højsædet og det er også her Franco skaber sin unikke stemning. Jazz, swing og farverige fester er blandet med en voice-over der bærer det mystiske trekantsdrama, udsyrede drømmesekvenser, ulækre rigmænd (deriblandt en gennemdæmonisk Klaus Kinski), stillbilleder, flashbacks og et opsplittet narrative der skiller historien fuldstændig ad og i sidste ende selv bliver en central del af fortællingen. Overraskende nok er det hele overordentligt vellykket og glimrende orkestreret til en meget velfungerende helhed.
Jeg er som udgangspunkt ikke den store tilhænger af Jess Franco, men jeg må overgive mig for de åbenlyse kvaliteter her. Venus In Furs er så meget mere end bare bryster og blodige mord – det er en regulært stemningsfuld, kreativt eksperimenterende film, der vil fungere som en glimrende som et første bekendtskab med Franco.
Billede- og lydsiden er vanlig skarp og lækker, men desværre lider filmen under et problem der desværre dukker op på danske udgivelser fra tid til anden. Der er et eller andet der er gået galt i konverteringen fra NTSC til PAL format, hvilket skaber nogle ærgerligt hoppende bevægelser fra tid til anden. Det er et problem der kun bliver tydeligere, hvis du ser filmen på en stor skærm, og det er grundlæggende skideærgerligt. Til gengæld kan man forholdsvis hurtigt abstrahere fra det og nogen vil nok ikke engang opdage det.
På den anden ende af vægtskålen er der dejlig meget bonusmateriale på udgivelsen. Et fint interview med Franco og et radiointerview med hans kvindelige hovedrolle, samt en 20 minutters featurette om instruktøren og hans berømte kvinder. Dertil kommer gallerier med stillbilleder og plakater, et omfattende trailerarkiv og Jakob Skøtts fyldestgørende, skrevne introduktion til Francos film.
Udover den noget ærgerlige video-svipser, så er Venus in Furs en glimrende udgivelse af en seværdig lille film.
Another World Entertainment.
