Skriv en kommentar
Skaberen af den populære DR-serie ”Doggystyle” Anna Emma Haudal tager identitet og seksuelt seriøst, hvilket også er blevet resultatet i den seneste film ”Venuseffekten”, hvor der bliver talt frit om følelserne.
Liv (Johanne Milland Pedersen) er en kvinde i 20’erne og arbejder på sin families gartnergård i provinsen. Hun møder en dag den excentriske Andrea (Josephine Park) og to bliver hurtigt forelskede. Dog er kærligheden ikke uden udfordringer, da Liv stadig lever i sine forældres liv og har kæresten, Sebastian.
Der er altid forfriskende at se en film, der ikke foregår i København eller en anden dansk storby, men har rykket livet ud i provinsen. Dette giver anledning har flotte billeder, der blænder smukt ind i filmens symbolik omkring kærlighed og at elske sig selv. Dog virker det ikke til, at filmen er meget dybere end dette, og selv forelskelsen imellem de to kvinder virker en anelse forceret.
Johanne Milland Pedersen og Josephine Park spiller deres roller godt og meget naturligt. Dog er det Sofie Gråbøl og Lars Mikkelsen stjæler dog filmen med deres portræt af de dømmende, men kærlige forældre. Gråbøl repræsenterer mange følelser hos en moder, der kun vil sit barn bedste, men dette kommer til udtryk på en negligerede måde, som mange sikkert vil kunne nikke genkende til.
Filmen forsøger at svare på livets store spørgsmål om identitet og hvor vigtigt, det er at elske sig selv. Dog virker det aldrig til at filmen kommer helt under huden på dens tematik, og det bliver en anelse for kedeligt i længden.
”Venuseffekten” har flotte billeder, men forbliver kedelig. Sofie Gråbøl stråler i rollen som moderen, der kun ønsker det bedste for sine børn. Det virker dog til, at filmen ikke vil grave dybere ned i dens tematik, og derfor forbliver filmen en halvkedelig affære.
