Skriv en kommentar
Den Oscarvindende instruktør Adam McKay, der står bag bl.a. The Big Short, fortæller i Vice den vilde, men sande, historie om verdens mest magtfulde mand. Bag den påvirkelige præsident George W. Bush (Sam Rockwell) stillede sig vicepræsident Dick Cheney (Christian Bale) som de facto præsident med ubegrænset magt. Vi følger i Vice Cheneys rejse fra værtshusslagsbror til Det Hvide Hus og ser ham både som både dedikeret familiemenneske og politisk dukkefører.
Vice er baseret på en sand historie, i hvertfald så sand som muligt med så hemmelighedsfuldt et menneske som Dick Cheney, får vi at vide gennem voice-over allerede fra første klip. Tonen bliver lagt med underspillet sort humor, da voice-overen fortsætter: ”but we did our fucking best!”. Det skaber en klædelig satirisk distance trods et kontroversielt emne, om en mand der uset og i stilhed tog magten over verden, mens andre havde for travlt med at kigge den anden vej
Filmen er velfortjent nomineret til 6 golden globes og 8 Oscars og stiller spørgsmålet om hvordan en mand bliver den han er. Gennem klip frem og tilbage i historie og detaljer, får vi fortalt i billeder, glimt, og tyk fiskesymbolik af madding der bliver kastet til fisk, fisk der bider på krogem, og rovfisk der svømmer foruroligende i langsomme cirkler om sit bytte, hvordan Dick Cheney gik fra fuld slagsbror til verdens mægtigste mand, efter at hans kone stillede ham et ultimatum: ”will you change or am I waisting my time?”.
Lynne Cheney spilles fremragende af Amy Adams, der viser hvor markant indflydelse Lynne har haft på sin mands udvikling. Med urokkelig beslutsomhed viser hun udsøgt snilde og ræveværdig snuhed mens hun udlever sine ambitioner ved at få sin mand til toppen.
Dick Cheney spilles af Christian Bale, der ofte gennemgår utrolige transformationer for de roller han spiller, og denne gang ligeledes er som vokset ind i rollen. Det er stærkt og troværdig skuespil hele vejen fra slagsmål, til praktikant for Rumsfelt hvor han indledningsvis lærer det politiske magtspil til han sætter sig tungt på tronen for magten.
Selvom Vice ikke lægger skjul på sin holdning om at magt vil have mere magt, fremstiller den hverken Lynne eller Dick Cheney som rendyrkede eller iskolde kynikere, men beholder en tro på at der et eller andet sted indeni er stadig er anstændige mennesker, på trods af at Cheney både fik afskaffet kravet om at medier skal belyse sager fra alle vinkler, omskrevet privatiseringslovgivningen og torturlovgivningen, så tortur praktisk taget er blevet lovligt i USA, nyfortolket krigsføringslove og givet ny magt til præsidenten, og især ham selv som vicepræsident, til praktisk taget enevældig magt, der ville gøre enhver diktator misundelig.
Filmen viser derved magt i sin rå form, og de mennesker der søger den uanset prisen. En interessant detalje er hvor mange advokater der er involveret i processen, der bliver kædet sammen med et usminket indtryk af hvordan politik ændrer sig efter hvor der er stemmer, gennem effektivt PR-arbejde i det beskidte holdningsmaskinrum, hvor analysegrupper, surveys og valg af ord bruges til at skabe holdninger, politik og udøve manipulation i sin reneste form.
Man ledes unægtelig til at tænke over hvilken særlig vinkel Vice ønsker at sælge til sit publikum, og om der måske er god grund til at bemærke hvem der arbejder hårdt i stilhed, når andre tilsyneladende blot laver støj.
