På børn og unges vegne ville jeg oprigtigt have ønsket at der var bare en halv oplevelse gemt i Vildheks. Der må sidde en del derude som har læst side op og side ned i Lene Kaaberbøls bøger, og som har ventet længe på denne filmatisering. Desværre er Vildheks intet af det som Skammerens Datter var. Underholdning, spænding og mystik er nærmest ikke eksisterende. Det kan godt være at Gerda Lie Kaas dels render rundt med et velkendt efternavn, og det kan sagtens være at hendes røde hår og råt udseende umiddelbart gør hende ideel i rollen som Clara. Desværre er der forbavsende lidt medrivende skuespil at gøre godt med. Det forekommer stift og unuanceret, og man kan spørge sig selv om den unge Lie Kaas overhovedet selv er begejstret for at deltage. På intet tidspunkt kommer hun rigtig til udtryk, og mimik og dialog leveret så tilbageholdende at det på ingen måde smitter det mindste ud gennem skærmen til seerne.
Det virker til at man har gjort en dyd ud af at holde sig på de 90 minutters film, som efterhånden er maksimumgrænsen for hvor længe teenagere kan holde fokus det samme sted. Det betyder også en rodet og fast forward-fortælling, hvor vi absolut intet lærer om selve personen gemt i Clara-figuren. Ingen vi for set os om, så kan hun fornemme specielle lugte og kommunikere med dyr, uden rigtigt at vide hvorfor. Tilmed er der en kat som er begyndt at forfølge hende. Det viser sig selvsagt at Clara er udset til at være vildheks og den som skal standse Kimæras onde planer om at lade Bravita Blodsunges ånd manifæstere sig i Clara og derved få adgang til magt og styre over den vilde verden. Inden da skal Clara i vildhekselære hos sin hidtil ukendte moster Isa (Sonja Richter). Der skal bruges sjæl og ånd til at blive oplært som en naturens tjener, der tilmed magter den særlige vildsang.
Selvom det går over stok og sten i fortællerytmen, så sker der rent ud sagt ”ikke en skid” før 50 minutter inde i filmen, hvor det ondes væsen første gang kommer i nærkontakt med Clara. Desværre er der ikke engang en redning her, for Clara og hendes allierede ender i et ufatteligt kedeligt og intetsigende forsøg på klimaks. Duellen mod skurken er decideret pinlig, og jeg vil ikke blive overrasket over hvis meldingen fra ungdommen er latterkramper fremfor gys og ubehag. En film omkring det overnaturlige lever selvfølgelig også af visuelle effekter. Desværre er bjørnescenen et studie i utilstrækkelighed, hvor den usynlige bjælke mellem Clara og bamsen ikke er helt så usynlig alligevel. Teaterrøg og pixels er uforståeligt nok også blevet en naturlig del af dette forsøg på fantasy for unge.
Naturligvis kommer der en efterfølger, og man kan da argumentere for at denne første film i stor grad har til formål at introducere universet, frem for at malke det allerede. Til al uheld lykkes det filmholdet med instruktør Kaspar Munk i spidsen at dræne al saft og kraft ud af Vildheks. Måske han skulle have blevet ved serie-genren, som han ellers havde så stor succes med i form af julekalenderen Tidsrejsen samt serierne Bedrag og Herrens Veje. Jeg er i hvert fald ikke en af dem, som slet ikke kan vente på en tilbagevenden til den vilde verden. Dertil er der simpelthen alt for meget at give sig til i real-verdenen. Jeg kan simpelthen ikke trylle flere end to stjerner op af hatten, beklager.
Udgivelsen indeholder ikke noget bonusmateriale, men henviser i stedet til filmens hjemmeside, hvor der findes nogle små film om tilblivelsen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.