Skriv en kommentar
Husker du Villmark? Filmen som blev kåret som Norges mest uhyggelige gyser? Nej, vel. Hvad så med Dark Woods (som den internationale titel lød)? Tja, måske det ringer en klokke? Nåh, er det den der film fra 2003 med de der tv-folk, som skal lave en reality-produktion i en skov og derfor tester sig selv i samme disciplin inden det går løs? Altså den der hvor filmfolkene tosser rundt i en skov, og hvor de jages af en gasmaskebeklædt type som bor i et telt nede ved en sø? Ja, det er den. Norges uhyggeligste? Den er da overhovedet ikke uhyggelig…
Nu er jeg ikke bekendt med hvornår den såkaldte kåring fandt sted, men som optakt til at skulle anmelde Villmark 2, så var det nærliggende at give sig i kast med den første film. Den var der intet guf i, og det er mig en gåde hvordan filmen kunne opnå denne lovprisning. Mon ikke at selve kåringen blot handler om at Villmark dengang vel sagtens var Norges ENESTE gyserfilm, og dermed så også den uhyggeligste? Omkring Villmark 2 kunne jeg hurtigt konstatere at det var grundløst at have set den første. Der er ingen gengangere blandt karaktererne. Der er ingen direkte referencer de to film imellem, og selve titlen Villmark 2/Dark Woods 2 er noget af det mest misvisende man kan forestille sig. Filmen foregår nemlig hverken i mark eller skov, men derimod i de mange gange, tunneller og rum i en nedlagt sanatoriebygning. Selve bygningen skal rives ned, og derfor skal fem entreprenører først gennemgå sanatoriet for farlige materialer. Det viser sig dog at der på sanatoriet findes en hemmelig afdeling som ingen kender til, og her støder de fem på stedets skumle fortid.
En gammel ven af Danmark, nemlig Baard Owe (Julefrokosten, Det Som Ingen Ved og professor Bondo i tv-serien Riget) spiller Karl, en fyr som aldrig har forladt sanatoriebygningen. Han har befundet sig der lige siden han var dreng, og kender alt til hvilket formål stedet havde og hvad dets historik er. Han optager lyde og har opsat overvågningskameraer flere steder. Og det er der en god grund til. Karl og de fem arbejdende er nemlig ikke de eneste som stadig rumsterer i det ”forladte” domicil.
Opskriften er langt hen ad vejen den samme. En gruppe af mennesker på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, og som jages af noget som hører en dyster fortid til. Efter amerikansk forbillede har instruktør Pål Øye her 12 år efter skabt en 2’er, og da dette lanceres som en slags ”endelig er der et værdigt manuskript klar til en opfølger”, så må man grine lidt i skægget og tænke: Ja, så vil jeg ikke vide hvilke manuskripter, som er blevet smidt i skraldebøtten siden da. Villmark er dog mere frisk og intensiv end sin forgænger, men man spotter hurtigt en række irrationelle handlinger blandt vores fem ”helte”. Vi kommer aldrig rigtig tæt på dem, og derved bliver de også substansløse og ligegyldige – hvilket ellers er en forudsætning for at heppe med fra sofakanten. Ja, faktisk stiller filmen nærmest flere spørgsmål end den besvarer.
Jeg kan konstatere at der åbenbart ikke skal meget til for at skræmme nordmænd. Jeg synes ellers at de skal skæve til deres helt fantastiske ”Troldjægeren”, som er en slags ”found footage” film og som beskæftiger sig med myten om der virkelig findes trolde. Den er i min optik det bedste der er kommet via filmstrimmel fra myseostens land. Villmark 2 er ganske vist bedre end den første, men det var omvendt også sværere at opleve noget som var ringere.
Udgivelsen indeholder en række teasers for filmen samt en 20 minutters dokumentar som kigger bag om tilblivelsen af Villmark 2.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Warner Home Video.
