“Hør Vinden I Piletræerne Synger For Dig”... Med denne første linje af titelsangen til dukkeserien fra 1983 kan man mærke de små hår rejse sig. Den har godt nok optaget mange timer gennem ens opvækst som knægt. Vi er helt ude i gammel stop-motion-teknik og tempoet er uhyre langsomt. Men hvad gør det, når figurerne er så elskelige. Dybt originale fortællinger og fabler fra typiske britiske dyder, hvor alle menneskelige goder og dårligdomme udstilles af dyr med tæt tilknytning til det landlige liv.
Vinden I Piletræerne er titlen på Kenneth Grahames nærmest udødelige klassiker som har utallige bogudgivelser bag sig og ikke mindst filmatiseringer såvel som tegnefilm til den Monty Python'ske spillefilmsudgave. Her er det så alle børns favorit, nemlig dukkeserien som var en fast bestanddel af “Fjernsyn For Dig” i de glade 80'ere. Den brydske Grævling som var ualmindeligt klog og skarpsindig og ikke mindst klar i mælet, den hjertevarme Rotte som altid var klar med en hurtig indsats når andre var i knibe, den godmodige Muldvarp som var lidt forsigtig og afdæmpet – og måske som direkte skærende kontrast til den selvglade Tudse (fra Tudseborg) som mener at han kan klare hele verden selv. Livets små og store oplevelser på godt og ondt skyller ned over de 4 venner, som dog ved fælles hjælp får klaret ærterne. Ikke mindt overfor de ondskabsfulde væsler, som altid har urent mel i posen. Vinden I Piletræerne udgives nu på 4 dvd'er med alle afsnit samlet. Her blev det til et gensyn med de første fire afsnit. Vi får fortællingen om dengang Tudse blev kidnappet af væslerne, som forlanger en høj løsesum for at befri ham. Dog ender det med at de må frigive ham med uforrettet sag, da hans evige plapren løs er ved at drive hans tilfangetagere til vandvid. Se også hvad det er for slags spøgelser, der hjemsøger Muldvarp. Og se hvor galt det kan gå, når et stort dampskib lægger vejen forbi dyrenes enemærker.
Det er helt fantastisk så mange år efter at få et gensyn med et så forankret værk i ens hukommelse. Jeg husker replikker og afsnit, så det var vel bare at gå ombord i nostalgiens forunderlige verden? Chok nummer 1: Sebastian Klein har til dvd-udgivelsen ageret ny fortællerstemme. Et ualmindeligt uheldigt valg, for legebarnet tror åbenbart stadig at han er en slags Dr. Pjuskebusk fra hedengangne Naturpatruljen. Stemmeføringen er ganske vidst roligt og afdæmpet, men helt fjernt fra tidsånden. Chok nummer 2: Alle de gamle stemmelæggere er skiftet ud. Bedst huskes den storskrydende Tudse i form af Anne Marie Helgers karakteristiske røst. Den er nu erstattet af en gang mandlig skvulpen.
Chok nummer 3: I gamle dage hed muldvarpen bare Mulle, nu er det åbenbart blevet etikette-tid, så han tiltales Muldvarp.
Chok nummer 4: Dialogen er lavet helt om, så figurerne taler mere street. Det holder bare ikke. Vi vil tilbage i 80'erne.
Fortællingerne er dog så pragtfulde at gensynet alligevel bragte lidt lykke. Når det spøger på hos Mulle så er det VIRKELIGT uhyggeligt. Når den lille mus skal reddes fra vandfaldet, så er det virkelig intenst. En ikke godkendt udgivelse, men alligevel et sporadist gensyn som vækker minder. Om en sorgløs tilværelse, fra dengang man ikke pillede ved gode ting for at opdatere til nutidens trend!!!
Filmen er venligst stillet til rådighed af:Midget Entertainment .