Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Nærmere introduktion er vel ikke nødvendigt, men alligevel: George W. Bush var i perioden 2000-2008 præsident i USA. Han er af en politisk familie: hans far, George H.W Bush var præsident i årerne fra 1989-1993. George W. Bush´s farfar var amerikansk senator, og hans bror Jeb er senator i Florida.
Så man kan sige at alt var linet op til den helt store politiske karriere fra starten, men der var absolut ikke noget der så ud til at George W. Bush skulle ende som præsident i USA.
Efter sin uddannelse fra Yale University, gik det meste af George´s liv med forskellige jobs, der dog ikke bragte den store succes med sig, Han nåede endda at komme en tur i fængsel, og måtte få sin far til at betale sig ud, mod at han lovede at det aldrig skete igen. Hans mange job, indebar blandt andet arbejde på en olieplatform i Texas samt som ejer af et baseball hold i Texas.
Hans forhold til sin far er et stort tema i denne film. Flere gange kommer de to op at skændes, og en enkelt gang nærmest op at slås, da de to er meget forskellige som mennesker. George senior, syntes ikke at George junior er et pryd for familien, og satser meget mere på George juniors bror Jeb.
Den store ændring i George juniors liv kommer da han møder en præst ved navn Earl Hudd ved et møde for anonyme alkoholikere. Dette møde gør at han bliver vækket af præstens religiøse budskaber. og George junior beslutter sig for at forsøge at blive guvernør i Texas. En opgave der blev betegnet som umulig, men i 1995 satte han sig på posten, og bestred dette job indtil han blev præsident.
Resten af historien kender vi. George W. Bush bliver en berygtet og berømt præsident, som vel nok mest er kendt for kampen imod Sadam Hussein, som i øvrigt i filmen bliver betegnet som både Bush junior og seniors ærkefjende nummer 1. Der bliver brugt meget tid i filmen, som i øvrigt benytter sig af flashbacks, hvilket betyder at man blander scener fra den tidlige periode af George juniors liv, med scener fra livet som præsident, på de møder som George junior har med sine rådgivere, og hvordan man kan retfærdiggøre en invasion af Irak. Hvis man skal tro Oliver Stones version af disse møder, så bør alle de der var med til disse møder, sidde med en meget dårlig smag i munden, for intet tydede på at Sadam Hussein var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben. Og som vicepræsident Dick Cheeney siger i filmen, så handler krigen ikke om masseødelæggelsesvåben, men om olie, og om frygten for at Irak om 20-30 år vil være en stor spiller på markedet, når mange af de oliekilder der er i vesten, vil være udtømt.
Det der er fascinerende ved denne film, og filmens styrke er klart skuespillerne, og deres præstationer i filmen. Lige fra Josh Brolin, der leverer en fantastisk præstation som George W. Bush, til Richard Dreyfuss der spiller suverænt i rollen som dukkeføreren vicepræsident Dick Cheney, samt James Cromwell i rollen som George Bush senior. Det er klasse håndværk.
Det der er svært ved film som disse, er at man ikke ved om man skal tro på mange af de dialoger, og meningsudvekslinger der er i filmen. For filmen er jo Oliver Stones udgave, af et portræt af denne mand, som han vist ikke har de store positive meninger om. Derfor er filmen faktisk overraskende "blød" i beskrivelsen af George W. Bush. Og specielt beskrivelsen af konflikten med George senior, som den store skygge, der altid var over George W. Bush´s liv, er intens og fængslende.
Så derfor 4 store stjerner til denne film, som desværre udmærker sig negativt ved at ikke have noget ekstramateriale, for det kunne der vist være rigeligt at mængder af.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
