Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Vores allesammens olieindsmurte trucker-lædervest helt Kevin Sorbo, bedre kendt som Hercules i tv serien af samme navn, er vor tids David Hasselhoff wannabee med stort D. Det kan være at den kære Kevin aldrig når samme kultstatus i roller som den Hasselhoff fik som Mitch i Baywatch eller Michael Knight i Knight Rider. Men hvis man skal tale om en skuespiller, de fleste går og griner af i krogene må det Kevin Sorbo, særligt efter ”Walking Tall 3 – Lone Justice”. Jeg er i hvert fald ret sikker på at selv Mitch ville fnise som en lille skolepige, hvis han nogensinde kom til at se den her helt uhørt elendige film.
Nick (Kevin Sorbo) har trukket sig tilbage som sheriff fra en lille lokal flække, da han føler der ikke er flere øretæver at uddele der. Selvom det er enhver mands ret i Texas at være bevæbnet og bøffe skurke til højre og venstre, bliver det åbenbart trættende for selv den mest våbenliderlige landbetjent. Næh nej, Nick er blevet voksen og gider ikke det med våben længere. Nu vil han meget hellere bruge sin tid på sin nye smækre storbydulle, Kate Jensen (Yvette Nipar), der tilfældigvis er FBI agent og gladeligt deler al tophemmeligt information med sin nye redneck hunk. Sjovt nok dukker en mega ond mexikansk narkobaron, Octavio Perez (Rodrigo de la Rosa), pludseligt op sådan ud af ingenting og vil smadre det hele idyllen. Hvorfor ved vi ikke med sikkerhed, ikke at det betyder det helt store i denne slags film alligevel...men særligt Nicks kæreste har Perez altså set sig ond på. Pu-ha – det kan vi jo ikke have. Så er det godt at vi har skovmandsskjorten Nick til at tage affære – for er der noget FBI kvinder fra storbyen ikke kan finde ud af, er det at forsvare sig selv. Kate har også en lille 12-årig datter, Samantha (Haley Ramm), som ikke bryder sig om sin nye far. Men lur mig ikke, om Nick med sin joviale personlighed og perverst store våbensamling ikke får charmeret sig ind i den lille piges hjerte. For kan familien ikke samles omkring fars hjemmelavet bondebrød, er der ikke noget som et hyggeligt showdown i bedste western stil, der kan løse alle verdens problemer the Texas way.
Handlingen er lige til at skyde med en hvid seksløber efter. Den hverken hænger sammen eller er tilstrækkeligt motiveret – men er stadig forudsigelig og fyldt til randen af plothuller. Skuespillerpræsentationerne er pinagtige, klipningen er elendig, soundtracket er monotomt og actionsekvenserne er tandløse. Fotograferingen er dog næsten det værste, for aldrig har jeg set så irriterende og talentløs kameraføring. Udover at farverne ikke på noget tidspunkt er indstillet ordentlig og skifter fra scene til scene (hvilket også kan have noget at gøre med, at der oven i købet er en elendig lysmand), forsøges der at skabes intensitet med et helt forunderlig katastrofal teknik. Selv scener hvor der ikke sker noget, er billedet nervøst svævende, håndholdt og konstant ude af fokus. Der kommer hurtige ryk frem og tilbage i billedet, der alligevel ikke fanger hvad der sker eller gør det åbentlyst overfor publikum, hvorfor effekten skal være der. Det virker mest af alt som en misforstået Greengrass teknik, som vi har set den i Jason Bourne filmene – dér skulle det underbygge actionsekvenser. Her bruges det, når Nick sidder og hyggesnakker med Samantha og ælter dej.
Se kun ”Walking Tall 3”, hvis du og gutterne trænger til en god sviner. Dog skal man være mere end stang Barcardi for at holde hele filmen ud, der vitterligt er helt utrolig pinlig på alle niveauer.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.
