Popmusik og krimier – Sverige har bestemt glimrende eksportvarer når det gælder populærkultur.
En af de mest populære krimifigurer er den midaldrende politimand Kurt Wallander, skabt af Henning Mankell. Wallander er tidligere i film og i tv-serier portræteret ganske glimrende af henholdsvis Rolf Lassgård og Krister Henriksson. De nyeste filmatiseringer af Wallander adskiller sig dog fra de tidligere i og med at Kurt Wallander ikke længere taler svensk. Godt nok er filmene filmet on location i Ystad, men hovedpersonen selv spilles af ingen ringere end Kenneth Branagh. Alle medvirkende taler engelsk og er for hovedparten engelske skuespillere, men navne og steder er svenske, og derfor fungerer det faktisk fint. Man kunne ellers forestille sig alle mulige grunde til at Wallander ville falde helt igennem som ”englænder”, men det eneste der er at udsætte på overgangen til britisk regi, er at det svenske mere eller mindre forsvinder.
Hvis de medvirkende ikke havde svenske navne og handlingen centrerede sig omkring svenske personer og svenske steder, kunne serien som end lige så godt foregå i en lille engelsk by. På trods af at svenskheden er blevet trukket ud af Wallander, så fungerer det hele dog mere end almindeligt fint, ikke mindst i kraft af at Wallander er så stærk en figur. Kenneth Branagh er intet mindre end fremragende i rollen, og han er bestemt den stærkeste Wallander hidtil. Serien var i forvejen ikke en solstrålefortælling, men med Branagh i rollen er det som om det mørke er blevet endnu mørkere, og det er bestemt et plus.
Visuelt er de tre film utroligt flotte og det farverige svenske landskab i kontrast til Wallanders turbulente indre skaber en god dynamik. Wallander er den typiske tv-politimand. Det hører til sjældenhederne at man kan være en god politimand/detektiv og så samtidig have et stabilt familieliv. Nej, jobbet fylder det hele og Wallander har da også et forlist ægteskab bag sig, og et deraf følgende vaklende forhold til sin voksne datter. Tilmed har Wallander en skrantende far, der er kunstner og de to har mildest talt et anspændt forhold. Frustrationer har Wallander altså nok af, og det bliver ikke bedre af at hans job fylder mere og mere, og efterhånden kommer ind under huden på ham. I dette boxsæt er der de tre første Wallander film med Branagh i hovedrollen og det er et must-have for såvel krimi- som Wallanderfans.
I Ildspor sætter en ung pige ild til sig selv midt på en mark for øjnene af Wallander. Samtidig myrdes to mænd på samme bestialske vis og Wallander begraves i en uhyggelig sag, der kommer til at påvirke ham dybt.
I Det Næste Skridt forsvinder tre unge og en ung politimand myrdes i sin lejlighed. Wallander skal pludselig grave dybt i en kollegas privatliv og han finder ud af meget mere end han bryder sig om.
I den sidste film, Brandvæg, myrder en ung pige en taxichauffør og en mand findes død midt på torvet i Ystad. Wallander følger sporene og står pludselig midt i en sag, der rækker langt uden for Sveriges grænser.
I det store hele er det tre stærke Wallanderfilm, og der er en grund til at Mankell har fået så stor succes med sin serie om den svenske politimand. Det er dybt aktuelle og velskrevne historier, der både er gammelkendte, efter bogen og vedkommende. Det er en stærk karakter i et dystert og alligevel velkendt univers. Wallander har potentiale til at blive en moderne klassiker.
SF/Fox.