7 unge mennesker skal dyste i paintball i en forladt naturpark. Men de er ikke alene... Så kort kan handlingen i War Games beskrives, og så tænker du sikkert at du har regnet plottet ud. Mon ikke det er noget med nogle hjernedøde teenagere som kun går op i sprut, tissemænd og tissekoner som nu en af gangen skal slås ihjel på 117 tåbelige måder af enten nogle monstre, seriemordere eller menneskeædere? Nej, ikke helt. Og heldigvis for det. Men selv om jeg i det følgende vil tage War Games i forsvar, så lad os få slået fast at filmen ikke vil gå over i historien som et mesterværk, den vil ikke vinde store priser og den vil heller ikke tilbyde genren nogen fornyelse, da den er en regulær b-film.
De 7 unge mennesker udstyres med våben, masker og polstring så paintball-dysten kan gå i gang. De deles i to hold, og så kan alt det sjove begynde. Underholdningen bliver dog til ramme alvor, da området også bruges af to fanatiske soldaterveteraner og den enes nevø. De bruger stedet til at jagte løsslupne hunde som skydes eller tortureres. Med paintball'ernes ankomst er der pludselig noget nyt og mere spændende at jagte. De syv unge bliver nu levende mål, og de må gøre alt hvad de kan for at holde sig i live. Den bedste metode, er også den farligste – nemlig at kæmpe imod.
Det har vi da set før, f.eks. i Surviving The Game i 90'erne. Jovist, på sin vis. Men her er forskellen bare at Surviving The Game var ren fiktion. War Games bygger på virkelige begivenheder fra 1992. Uhyggeligt, og derfor er det måske også med en vis oprigtig frygt at man levende kan sættes sig ind i de unge menneskers fortvivlelse over at være havnet på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, uden at der er mulighed for at blive mødt med nåde.
Selvom der dybest set kun er en location, blot 10 medvirkende i filmen og ingen udenoms-spild, så er der stadig gjort meget ud af at stemningen er særdeles intens. De midler som er brugt til filmen, er givet godt ud og dialog, reaktioner, frygt og flugt er leveret uden at overdramatisere og uden at flette det gængse f-ord ind tusind gange. Umådeligt befriende...
Det udvikler sig hurtigt til en bestialsk leg, hvor de groteske krigsveteraner på skift sårer, likviderer og gidseltager de uskyldige unge. Det bliver klart for de udsatte at de simpelthen bliver nødt til at tage nogle chancer mod de svært bevæbnede galninge, og med dejligt skiftende klipning mellem flere grupperinger, så ved man aldrig rigtig helt hvem der får held med deres respektive mission. Det er længe siden at jeg har set en low budget film, som rent faktisk har optaget mig og underholdt i så stor grad, selvom indhold og baggrund er barsk og brutal. Og så må man vel godt tildele et nogle fortjente stjerner, selvom man så karaktermæssigt kan vælge at sidestille med andre toptitler?
Bonus materialet består af kommentarspor, billedserie og trailer til filmen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.