Vi stillede selv med ”En Kongelig Affære”, men måtte se os besejret af Michael Hanekes ”Amour”, da Oscar-statuetten blev uddelt i kategorien for bedste udenlandske film. En af de øvrige nominerede var canadiske ”War Witch” (eller Rebelle som originaltitlen lyder), og den er netop nu udkommet på dvd. En barsk og brutal fortælling om den 14-årige pige Komona fra Congo, hvis landsby (da Komona er 12 år gammel) bliver angrebet af guerillalederen Store Tiger. Komona tvinges til først at skyde sine forældre, for dernæst at blive taget med som børnesoldat. Udstyret med en Kalashnikov venter der Komona en dyster fremtid, men hendes status opgraderes da det viser sig at hun har synske evner, og derfor forfremmes til krigsheks i regimet.
Kim Nguyens ”War Witch” har været 10 år undervejs. Den er baseret på autentiske begivenheder, hvor hjerteskærende det end måtte forekomme. ”War Witch” har formået at skrabe adskillige priser til sig, ikke mindst for bedste skuespillerinde ved Filmfestivalen i Berlin, hvor Rachel Mwanza modtog Guldbjørnen for sit stærke portræt af den unge, ufrivillige kriger.
I takt med filmens fremdrift, ledes vi fortællermæssigt på vej af Komonas voice-over. ”Jeg måtte lære at lade tårerne løbe inden i øjnene, så de ikke kunne se, jeg græd”, lyder en af de gribende fraser, som sker i takt med at Komona piskes af guerillalederen, da han ikke er tilfreds med hendes marchtempo. Faktisk fortæller Komona sin historie til hendes ufødte barn i hendes mave, hvilket bestemt ikke gør filmen mindre rørende. Et barn, hvis far er en hårdnakket kommandant i Store Tiger, efter at Komona er blevet voldtaget...
Det lykkes senere Komona at stikke af fra Store Tiger sammen med den godmodige Magicien. Her påbegyndes en dannelsesrejse, som dog ender brat, da Store Tiger atter får kløerne i krigsheksen. Komona må således sande at det som lige tegnede til at blive en lykkelig tilværelse, endnu en gang forbliver et levende helvede.
Filmen glemmer desværre at dvæle ved detaljen. De forskellige miljøer Komona gennemlever, opleves som en skøjtetur for publikum. Den knap halvanden times forestilling finder aldrig rigtig sin rytme, og kan opleves som brudstykker af flere kortfilm. Det er en kæmpeskam, for samhørighed og symbiose i en film er ganske afgørende. Hvad der kunne have været et uimodståeligt billede på et barns urimelige vilkår, når ikke for alvor op i den klasse som både kunne være mulig og som temaet fortjener. Nu kan man jo ikke beskylde filmen for at mangle indhold, for en film som reelt behandler virkelige begivenheder, skal jo ikke lefle for sine tilskuere. Men det er som om at filmen i perioder smider seeren af. Vi får ikke nok at vide om de personer som omgiver vores unge ”heltinde”, og da filmen ikke er et skinbart portrætværk, så ender resultatet ganske forhastet. En skam, for potentialet kunne være blevet til så meget mere.
Ekstra materialet består af en række slides og en trailer for filmen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Another World Entertainment.