Skriv en kommentar
Vi er i New York sidst i 1980’erne, coken flyder som vand, og der er ingen ”tømmermænd” ventende om hjørnet. Bobby Green (Joaquin Phoenix) styrer den hotteste bar i byen El Caribe, han elsker de utallige fester og sin kæreste. Han har planer om at starte en hel række af barer i Manhatten-området, men Bobbys familie derimod er ikke så glad for hans livstil. Hans far er den respekterede politikommissær Burt (Robert Duvall) og hans bror er den ambitiøse politibetjent Joseph (Mark Wahlberg), og de vil have Bobby med dem imod bagmændene i den eskalerende krig mod narkotika.
Slutningen af 1980’erne var for manuskriptforfatter/instruktør James Gray en skelsættende periode i opgøret med årtiets overflod. Med udgangspunkt i sit eget liv og historiske fakta, har Gray skrevet og instrueret We Own The Night. Tematikken er ikke så langt fra instruktørens to tidligere film Little Odessa (1994) og The Yards (2000), som også havde Phoenix og Wahlberg i hovedrollerne.
Mens We Own The Night klart er hans bedste film til dato, kan man ikke kalde nogen af Grays film fantastiske eller mesterværker. Fælles for hans film er, at de foregår i NY-området, og at de primært omhandler en eller flere personers personlige kamp mod dramatiske problemstillinger.
Filmen fungerer rigtig godt og er underholdende langt det meste af tiden. I actionscenerne er vi vældig underholdt, men det bliver til tider en anelse for smart og overdramatisk. Her mener jeg f.eks. symbolikken med Bobbys pistol eller hans rolle i politistyrken.
Biljagten i den silende regn er en af filmens absolutte bedste scener. Mens disse scener oftest er filmet, så seerne mageligt har overblik over hele jagten, så vælger Gray at filme hoveddelen af scenen som om, vi selv sad bag rattet af bilen – og man kan sgu ikke se en skid! Man er helt rundt på gulvet, regnen siler ned og slører vores syn, og vi ved knapt nok i hvilket spor, vi kører. Det er meget imponerende.
Når filmen sænker farten og fokuserer på Bobbys familie-fortid og de to brødres anspændte forhold, mangler seeren noget baggrund. Det er tydeligt, at Gray har måttet vælge vigtige aspekter af historien fra. Skuespillerne er skidegode, men intensiteten er ikke så tættet den kunne have været. Mark Wahlberg rammer sin rolle lige på sømmet som helten, der ikke helt har den rette støbning. Især Joaquin Phoenix overrasker positivt ved at være meget mere underspillet, end vi er vant til at se ham.
Alt dette til trods, er We Own The Night en af de bedre actionthrillers – og ambitiøse – derude i det danske filmland, og den er klart værd at se. Stilmæssigt ligner den Martin Scorceses The Departed, omend den ikke er helt på det niveau.
