Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Han prøver det bedste han har lært, men Harry Potter-rollen hæfter unægtelig til Daniel Radcliffe som en uafrystelig kappe. Nu har jeg set et par af hans film siden fantasy-serien blev afsluttet, og jeg er nok stadig ikke helt overbevist om at ”manden” besidder et ekstraordinært skuespils-gen. Mindre kan også gøre det, og her i What If virker den lidt kejtede og kiksede fyr ganske enkelt fremragende som kontrast (eller magnet) på Zoe Kazan som heller ikke er en billedskøn ungmø. Og hurra for det, for ellers ville alle klichéerne være hobet op på række allerede inden filmen er sat i rillen.
What If er sådan set en strømlinet film som handler om det tilfældige møde mellem to mennesker, et venskab udvikler sig, og ender med at være mere følelsesladet. Så opstår der lidt knas og al synes tabt og spildt, lige indtil at parterne indser at de ikke kan undvære hinanden. Det må være et filmplot som er opført i Guinness Rekordbog under mest dyrkede manuskript. Er What If så bare en ligegyldig mainstream-vare uden substans? Som måske antydet i øverste afsnit, så er svaret nej. Den store forskel ligger i en aldeles fremragende dialog mellem alle de involverede karakterer man møder undervejs, og ikke mindst mellem vores to hovedpersoner. Wallace og Chantry er søde, sælsomme og usikre – og vigtigst af alt et par originaler. Der findes ikke nogen lig dem i andre sødsuppe-pladderromantiske komediedramaer.
Med til historien hører også at Chantry faktisk allerede har en kæreste, da hun møder Wallace. Det giver optræk til en del grinagtige scener, hvor ikke mindst Adam og Eva-scenen på stranden tager kegler. Sagen er jo at det er svært for Wallace at være Chantrys bedste ven, når han nu føler mere. Og det er svært for Chantry at være en god kæreste, når nu hun har et godt øje til Wallace. Det er sådan en film hvor mimikken er altafgørende for at portrættere de plus’er og minus’er vores helte besidder. Javist, vi når da ikke tåkrummende pinligheder a la Klovn-niveau, men vi skal nok holde det op mod at vi i sidste ende er i den simple ende af genren. Summa summarum er dog at filmen er troværdig, sød og sjov og på alle måder ikke blot er henvendt til kvindelige seere. Kort fortalt, så fungerer tingene.
Bonusmaterialet har måske nok en sjat mere vedkommenhed for os danskere, i og med at der er klip fra Galla-Premieren fra København. Du kan også se mere om tilblivelsen af filmen, se slettede scener og se interviews med Daniel Radcliffe og Zoe Kazan. Der er også den efterhånden obligatoriske kommentarspor som tilvalgsmulighed.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Scanbox.
