Skriv en kommentar
Spillefilmsdebuten fra den tidligere reklamefilmsinstruktør, Ezel Akay, er et dejligt uhøjtideligt portræt af den benhårde tyrkiske popindustri. En verden hvor en kunstner kan hentes fra udlandet, indspille en plade, få den trykt og udgivet på en uges tid. Hvor kvantitet i den grad betyder mere end kvalitet, men hvor virkelige talenter også eksisterer. Over en periode på ni dage, hvert afsnit indledt af et lille nummer fra et nyt "talent", følger vi de to pladeproducenter Hayri og Orhan. Forgældede til op over ører og slidte briller, er de to konstant på jagt efter den næste store stjerne og klar til at love guld og grønne skove til alle, der bare udstråler skyggen af en sangstemme. De hører om sangeren Ferhat, henter ham hjem fra Tyskland, hvor han er bosat, og inden for et par dage er hans kassettebånd indspillet. Der er bare ikke penge til at få skidtet udgivet, og dermed iværksættes en noget kluntet TV-optræden, der dog ender med en henvendelse fra den rige enke Firuze. Hayri og Orhan tror at deres dage som undvigende skyldnere er talte, men er de nu også det?
Filmen bevæger sig i et lettere surrealt univers, befolket af skæve, højtråbende personager og smukke smørtenorer med knækkede øjenbryn. Historien er inspireret af diverse virkelige hændelser, men sat ind i en eventyrverden, hvor alting foregår i en rasende fart. Vilde farver i både jakkesæt og dekoration, samt enorme visuelle temposkift, giver filmen en legende og let rytme, og de mange musikalske indslag er med til at holde humøret oppe, også når filmen tager en lidt mere alvorlig og ulykkelig drejning. Instruktørens fortid indenfor reklamefilm er meget tydelig. Måske endda lidt for meget, for han tager sig ikke tid til at lære sine egne karakterer at kende, og det er lidt synd. På den anden side er dette et uhøjtideligt lystspil, så de overfladiske og overspillede figurer kan sagtens undskyldes. Det absolut største problem med Akays film er, at den er alt for lang. Halvanden time kunne sagtens have fortalt alt hvad man har lyst til at vide om disse mennesker, men i stedet ender vi på den anden side af to timer.
Alt i alt en positiv oplevelse, der uden tvivl vil have en hvis appel for det voksende Bollywoodpublikum i Danmark. Her er alt hvad man kunne ønske sig af skrigende gule jakkesæt, skæve indfald og glad musik.
Bemærk at filmen vises på tyrkisk med engelske undertekster
