Skriv en kommentar
Sommetider kan det være dejligt befriende at se en komedie, der ikke vil andet end at underholde. I forlængelse af det opnår ”Without a Paddle” sin berettigelse, for filmen vil og kan absolut intet udover at forsøge at underholde med sine meget platte virkemidler.
En form for historie skal der jo være. Den er som følger; da de tre venner Dan, Jerry og Tom mødes i Oregon til deres ven Billys begravelse, bliver de nostalgiske. De beslutter sig derfor for at tage på jagt efter den skat, som den afdøde Billy har beskrevet, hvor ligger.
Uheldigvis befinder skatten sig i et område, man åbenbart kun kan komme til ved at bruge en kano. Vi følger derefter vennernes noget tilfældige tur efter skatten. En tur der hovedsageligt fungerer som undskyldning for at spise publikum af med at spinde humor på det interne spil, der foregår mellem tre meget forskellige venner.
Filmen er fornærmende dum, og man skal være i det ualmindeligt platte humør for at få noget ud af at tilbringe en biograftur i selskab med flodfilmen her. Kan man grine af en mobiltelefonspisende bjørn, der opfatter svansen Dan som sin bjørneunge, kan man grine af to Hill Billys, der er dummere end snot og kan man grine af to træ- og freds-elskende nymfer, der har forskanset sig i et træ for at bevare naturen? Nej, det kan man ikke, med mindre man altså har røget en fed, er ualmindelig pjattet anlagt eller bare er helt igennem tvivlsom personlighedsmæssigt.
Personligt regner jeg mig selv som et ganske afbalanceret normalt fungerende menneske og blev således skræmt fra vid og sans over, at jeg egentlig bed på nogle af disse dårlige jokes. Jeg klukgrinede nemlig af bjørnens moderinstinkt og flere andre mærkværdigheder, så filmens fine timing på disse steder fik faktisk momentvis tag i min indre bjørn.
I rollen som Dan, der er en neurotisk fyr, ses Seth Green. Den lille ranglede fyr er faktisk noget af en egenartet karakter, og som sådan er han fin i en let rolle som denne. De to andre venner Tom og Jerry spilles af henholdsvis Dax Shepard og Matthew Lillard. Navnene siger dig formentlig ikke meget, for filmen har i hvert fald ikke castet megastjerner til sine platheder. De tre gutter fremstår meget stereotype, hvilket naturligvis også er eneste mulighed i en film som denne. I øvrigt vil de fleste genkende Dax Shepard som en af fupfigurerne fra tv-programmet Punk’d, hvis præmis er at lave sjov med kendte stjerner.
Lidt sjovt er det i øvrigt at se den aldrende Burt Reynolds som eneboer, desværre begrænser hans præstation sig til det noget ordinære. Men han er alligevel noget for sig, den kære Burt Reynolds, og så kan man ikke lade vær med at mindes hans fantastiske præstation i John Boormans ”Deliverence” (1972), hvor en gruppe venner tager på en dramatisk kanotur, der udvikler sig til et psykologisk mareridt.
Men hvor ”Deliverence” var en barsk psykologisk film, er ”Without a Paddle” en meget letbenet sag. Det er humor på laveste niveau, og du skal være i alvorlig bekneb for fantasi og entusiasme for at bruge dine penge på at tage i biffen og tilbringe tiden i selskab med ”Without a Paddle”.
