Endnu engang sætter jeg mig til rette i min dertil indrettede hjemmebiograf, og propper skiven med Wrong Turn i DVD’en. Af tidligere oplevelsers klogskab har jeg sænket mine forventninger en del i forhold til den næste halvanden times splat og gys, som jeg har valgt at bruge min aften med. De sænkede forventninger gør da også, at jeg denne gang kan sidde hele filmen ud, uden at få en dragende lyst til at lave alt andet end at se på skærmen.
Der er med andre ord tale om en film, der på sin egen måde sniger sig op i den store forkromede pulje af film, der klassificeres som underholdende. Ikke specielt nyskabende, ikke specielt genial. Men den fylder da tiden ud og mere kan man vist ikke give Wrong Turn af ros i generelle træk.
Udgangspunktet er den medicin-uddannede Chris (Desmond Harrington, Riding in Cars with Boys) der er på vej i sin bil til et møde. Pga. at vejen er lukket, ser han sig nødsaget til at finde en alternativ rute hvis han skal have bare den mindste chance for at nå frem i tide. Heldet vil ham det sådan, at der godt nok findes en genvej, men den går direkte gennem en stor skov. Ikke at dette faktum burde skræmme den unge mediciner – og det gør det heller ikke, men skoven rummer en lurende fare.
Travl og distraheret tørner den stakkels Chris ind i en bil midt ude i skoven. Den tilhører en flok unge mennesker, der er faret vild og er punkteret. Begge biler bliver ødelagt, og nu må flokken ud og lede efter hjælp, og herfra er de virkelig på udebane…
Der går ikke længe før de unge mennesker finder ud af, at noget er helt galt, men da er det allerede for sent. De skulle aldrig have taget det ”wrong turn”.
Jeps, banen er kridtet op til et splattereventyr, og splat får man nok af. Filmen er instrueret af Rob Schmidt, der stort set er ukendt herhjemme. Ikke desto mindre er han omgivet med stor respekt indenfor genren, og han leverer da også et par ok effekter (den med øksen, det halve hoved og træet er et must-see!!) Så umiddelbart vil jeg sige, at den visuelle del af filmen sådan nogenlunde er dækket ind. Men men men, plottet – det halter godt nok. Man kunne spørge sig selv om det så egentlig er væsentligt i en splatterfilm, så jeg tænkte ”whatever” og fortsatte”.
Det er ret hurtigt klart, at de tre tøser i filmen trækker det mandlige publikum rundt gennem det tvivlsomme plot. Særligt i fokus er Eliza Dushku, der de seneste år har optrådt i en række større undgoms-succeser som fx Bring i ton, Jay and silent Bob strikes back, The New Guy og i tv-serien Buffy. Hun er billedskøn, selvom hun nok næppe vinder en oscar for sin optræden. I splatterfilm er den første egenskab nu også nok, så alt i alt er hun en glimrende frontfigur for Wrong Turn.
Tja, hvad kan man sige? Filmen er i mine øjne ikke værd at købe, men lej den da en dag hvor der bare ikke er andet i biksen der mangler at blive set. Den er ikke direkte spild af tid, men den bidrager heller ikke med noget nyt lys. Så tag en pose chips og bland op med de tre stjerner der bliver hostet op i filmens retning. Så skulle du tage dig et Wrong Turn ned i videobiksen, så går det nok alt sammen…
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.