I 1859 flyttede en række familier fra en lille landsby ind i et nærliggende bjergs dybe skov. De frygtede det amerikanske samfunds kollaps, og ønskede at beskytte deres livsstil. De kaldte sig ”The Foundation”, som værende navnet hvorpå det amerikanske samfund skulle genopbygges, når det først var faldet. Efterkommere af disse udbrydere bor stadig på bjerget og de har skabt en kult (eller sekt om man vil), som bygger på ufravigelige ritualer og regler. Ingen, som kommer derop, kommer hjem hverken i live eller som lig.
Scott leder efter sin datter Jen, som sammen med en gruppe venner er taget på vandring. Hun har lovet far Scott en melding hver uge, men nu har Scott ikke hørt fra hende i seks uger. Scott tager derfor afsted i sporene på datteren og hendes følgeskab. Der er ikke meget hjælp at hende hos det lokale politi, og den lokale befolkning i byen har egentlig nok i dem selv. En enkelt indvier dog Scott i det særlige samfund på bjerget og sammen med et par lokale jægere, så drager Scott afsted for at finde sin datter.
Mens alt dette sker, så få vi lige et flashback til den vandrende flok på vej ind i bjergets skov. En lille smutvej frister, men det skulle flokken aldrig have gjort. Snart har Jen og co. gjort sig meget upopulære blandt Foundation-samfundet, og jagten på hikerne er gået ind. Lederen Venable (Bill Sage) er en ubehagelig type, for hvem justits og straf er et afgørende kodeks, og den lille flok finder ud af, at så snart at de er indfanget, så slipper de nok aldrig levende fra bjerget igen – om overhovedet…
Wrong Turn: The Foundation er den syvende film i serien. Faktisk er den en slags reboot, for ”modstanderen” er særdeles anderledes end i de foregående. Dette lukkede og oldnordiske samfund har en vis mystik over sig, som er dragende. På den anden side, så savner man også lidt de morderiske djævle, som terroriserede i de hidtidige film. Dog slipper man ikke for en slags berserkerslasher at gå hjem på, for som feltet skrænker ind, så indser vores helte, at de må bruge ekstreme midler for at kæmpe tilbage. Hvis The Foundation-kapitlet var det første af sin art, så ville jeg nok ikke spå den til at kunne trække en lang franchise. Den mangler den originale Wrong Turns evne til at få publikum til at tabe kæben. Dog evner den så i stedet, at skabe den to-dimensionelle handlingstråd mellem Scott og Jen.
Var og er man fan af de gamle film, så skal man naturligvis kigge med her. Men man skal også være forberedt på, at der er fiflet lidt med alt det, som du troede at du forventede at få. Jeg svinger lige 4 stjerner efter dette syvende kapitel, da den selvironisk også smider en replik-homage til dens forgængere.