Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Det var da helt utroligt! Den absolut bedste historie i X-men tegneserierne er nu blevet filmatiseret for anden gang, og begge film har været så dårlige, at de har ødelagt franchisen. Tilbage i 2006 fulgte “X-Men: The Last Stand” lige i hælene på “X2”. Den nye instruktør Brett Ratner formåede dog at ødelægge alt, der var fedt ved X-Men. Manuskriptet af Simon Kinberg var dog om noget endnu værre, så det stoppede lynhurtigt fremtidige X-Men film, da publikum og anmeldere ikke modtog filmen godt. X-Men blev dog rebootet i en ny tidslinje med den ovenud vellykkede “X-Men: First Class” i 2011, og flere gode film fulgte efter. Men nu er vi så nået til Dark Phoenix historien endnu engang, og satme om Hollywood ikke har givet Simon Kinberg opgaven igen! Denne gang nøjes han ikke kun med at skrive, men også instruere. Resultatet er en film på endnu lavere niveau end sidste gang, og endnu engang sætter Kinberg en stopper for franchisen pga. det lave besøgertal og de dårlige anmeldelser.
Vinklen er anderledes end i “X-Men: The Last Stand”. Jean Grey (Sophie Turner) får uventede kræfter efter en mission i rummet, og bliver fyldt med en vrede, der kun opildnes, da hun lærer om sin fortid. Snart er hun jagtet af både Charles Xaviers (James McAvoy) og Magnetos (Michael Fassbender) grupper af mutanter samt militæret. Men Jean er blevet for magtfuld, og der må andre midler til at stoppe hende.
Det første man bemærker i “X-Men: Dark Phoenix” er den teatralske og tåkrummende dialog. Selv ikke engang dygtige skuespillere som Jennifer Lawrence, Michael Fassbender og James McAvoy kan levere så meget som en troværdig replik i dette rod af en film. Når de karakterer vi som publikum efterhånden kender så godt, også begynder at agere som fuldstændigt andre personer, begynder de bange anelser at blive til virkelighed. Dette ER den dårligste X-Men film til dato - og forhåbentligt også nogensinde. For naturligvis dukker et reboot op snart igen, og sikkert denne gang i Marvels cinematiske univers. Lad os håbe de denne gang, formår at få gjort det rigtigt.
Det er svært, at pege på noget som helst positivt i denne film. Jo, effekterne er da flotte nok, men de bliver overskygget af Kinbergs manglende instruktørevner, der i den grad suger alt spænding ud af samtlige actionscener. Dem er der i øvrigt overraskende få af i den to timers lange film. Mest af alt er spilletiden fyldt med mutanter, der ser kede og overraskede ud, imens de vrøvler løs om ingenting. “X-Men: Dark Phoenix” føles som en kortfilm, strukket ud over to timer uden noget nævneværdigt indhold. Sophie Turner prøver ihærdigt at levere en god præstation, og er nok filmens eneste egentlige lyspunkt i en helt gennemsyret forfærdelig film.
Udgivelsen er superflot opskaleret fra 2K til 4K, og lydsporet brager godt derudaf. Der er en dybdegående featurette på udgivelsen, der er værd at se. De slettede scener er dog ligegyldige, og kommentarsporet direkte kedeligt.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Paramount.
