Skriv en kommentar
Utålelig hovedperson
Jason Reitman og Diablo Cody har før vist sig som en god kombination i Juno (2007), og i Young Adult bliver det en tåkrummende oplevelse at se den smukke Charlize Theron i hovedrollen som den sørgelige Mavis på vej ud i en livskrise af dimensioner. Det kan mærkes at Diablo Cody er god til at skrive replikker, og biroller som Patton Oswalt løfter i den grad dialogen op på det plan, hvor den bliver sjov og kvik. Men det er kun når Oswalt og Theron står overfor hinanden, at den skarpe dialog virkelig når sit ypperste.
Det er fængslende at se en film, hvor hovedpersonen er stort set umuligt at få medlidenhed med, og hvor man i stedet synes, at det er forfærdeligt synd for hendes omgivelser, at de skal udsættes for en karakter som Mavis Gary. Hendes karakter bliver dog lidt for meget, og man bliver træt af, at kigge på den underligt, næsten overspillede fiasko hun fremstår som.
En pinlig affære
Filmen er som beskrevet rigtig god til skarpe dialoger, der siger de rigtige ting og lader det usagte svæve rundt og skabe dårlig stemning. På den gode måde. Desværre bliver det overskygget af Mavis’ sumpen rundt i sin egen ulykke og sindsforvirring. Det gør denne anmelder svært frustreret over, at der konstant skal hentydes til, at hun aldrig er blevet rigtig voksen, eller er gået i en form for regression efter sit forliste ægteskab.
Der skal hele tiden lige gøres opmærksom på, at hun er en Young Adult, som den genrer af bøger hun skriver. At hun sover i Hello Kitty trøjer og har en lille, forsømt taskehund. Det er simpelthen, at skærer det for meget ud i store, fede pap-bogstaver.
Der er ting man i slutningen af filmen savner at få svar på, og sidder tilbage med spørgsmål om diverse fremhævede detaljer, der ikke bliver forklaret, men bare hænger i luften, når filmen når sin ende.
Young Adult er ikke en komedie, men et drama med utallige af usandsynligt pinagtige situationer. Slutningen løfter filmen til et højere plan. Men det tager simpelthen for lang tid at nå hen til den.
