I rækken af ældre DVD-udgivelser, er det blevet tid til den ungdommelige western Young Guns II fra 1990. Vel næppe en film der figurer under kategorien ’udødelige klassikere’, men ikke desto mindre, et underholdende bidrag til den uddøende western-genre.
Krigene i Lincoln County - som den første Young Guns fra 1988 kredsede om - er ovre. Men Billy the Kid (Emilio Estevez) og hans bande hærger fortsat i det vilde vesten. Til stor ærgrelse for lovens håndhævere, som derfor hyrer Billys bedste ven, Pat Garrett (William Petersen – ham fra C.S.I) som sherif. Garretts eneste opgave er at fange Billy the Kid. Død eller levende. Efterhånden løbet tør for gemmesteder, begiver Billy sig sammen med de gamle kendinge Doc Scurlock (Kiefer Sutherland) og Chavez y´ Chavez (Lou Diamond Philips), samt den overordentligt selvoptagede Arkansas Dave Rudabaugh (Christian Slater) mod Mexico. Jagtet af Pat Garrett og hans mænd (i blandt disse danske Viggo Mortensen), bliver det imidlertid en alt andet end stilfærdig tur mod landet i syd.
Du skal ikke se Young Guns II med forventning om fortidens klassiske westerns. Med dertil hørende smukke landskabsbilleder. Med stort opsatte og drabelige skuddueller. Og ikke mindst med rigtige helte, som John Wayne eller Clint Eastwood. Fordi så bliver du skuffet. Filmen er ikke i besiddelse af en stor dramatisk historie. Faktisk kan man med retfærdighed spørge om filmen i det hele taget har en historie. Young Guns II lever på sine fornøjelige personer. Men her lever den til gengæld også godt.
Young Guns II er uforpligtende skæg og ballade – uden derved at være en komedie. Og den skal hverken tages for mere eller mindre. Hvor tonen i filmen er munter og nærmest kæk, fungerer Young Guns II, stort set optimalt. Ikke mindst i flere tilfælde hvor Billy the Kid løber om hjørner med lovens mænd, er der alt mulig grund til at føle sig underholdt. Til gengæld fejler filmen, hvor den forsøger at hæve sig over sit udgangspunkt. Når vi indimellem bliver bedt om at tage forholdene imellem vores skydegale revolvermænd alvorligt. Det sker i udpræget grad i forholdet mellem Billy the Kid og Pat Garrett. Hvor interessant dette indbyrdes forhold end har været i virkelighedens verden for 125 år siden, fremstår det her som Young Guns II store svaghed. (For en mere vellykket fortælling om de to mænd, henvises i øvrigt til Pat Garrett and Billy the Kid fra 1973, med James Coburn – som også har en mindre rolle i Young Guns II – og Kris Kristoffersen i titelrollerne.)
Young Guns II lever som nævnt på sine fornøjelige personer. Det er et glædeligt gensyn med en række lovende og håbefulde talenter fra starten af 1990’erne. Ingen af disse har siden for alvor formået at slå igennem i Hollywood. Emilio Estevez er – ligesom han var det i den første Young Guns – filmens helt store aktiv. Med sin ungdommelige friskhed lykkedes det ham på enestående vis at få gjort en af det vilde vestens store skurke, til en helt igennem sympatisk ung mand, til trods for at revolveren sidder løst i bæltet filmen igennem. Bandens øvrige medlemmer spilles ligeledes med stor charme. Kiefer Sutherland og Lou Diamond Philips som bandens mere alvorlige og eftertænksomme elementer, mens den på det tidspunkt blot 21-årige Christian Slater imponerer som Arkansas Dave Rudabaugh.
Ingen af de fire skuespillere har siden for alvor slået igennem i Hollywood. Ligeså fantastisk Estevez er i Young Guns II, ligeså miserabel har hans karriere herefter været. Med undtagelse af en mikroskopisk rolle i Mission: Impossible, har Estevez ikke medvirket i én film, der fortjener prædikatet ’god’. Og så er der ikke engang tale om en overdrivelse. Bedst er det gået for Christian Slater, hvis største forhindring tilsyneladende synes at være et hektisk privatliv. Slater har ind imellem haft flere gode roller, bedst i True Romance fra 1993 og Overlagt mord fra 1995, mens Kiefer Sutherland er i færd med at relancere karrieren gennem hovedrollen som Jack Bauer i alle tiders bedste tv-serie – hvis man spørger mig! - 24 timer.
Så fik du ikke set Young Guns II for 13 år siden – eller en af de gange dansk tv har vist filmen – så er DVD-udgivelsen en kærkommen mulighed for at se en række unge skuespillere med en lysende fremtid på Hollywoods filmplakater foran sig. Og straks herefter at indlede en gættekonkurrence om hvor mange af nutidens store talenter, der stadig er at finde i rampelyset om ti år.
EKSTRA MATERIALE:
Eneste ekstramateriale på DVD’en er en trailer til filmens biografpremiere i 1990. Ikke just omfangsrigt, og ikke til mere end en enkelt stjerne. I stedet kan det anbefales at i scene-selcetion, at klikke sig frem til scene 29, og høre Jon Bon Jovi’s fremragende titelsang Blaze of Glory – igen og igen…