Der er en hel del. man gerne vil kunne lide om Your Sister’s Sister. Filmen har en kvindelig instruktør (noget som amerikansk film kan bruge flere af) og både Emily Blunt og Mark Duplass er skuespillere man normalt nyder at se udføre deres job.
Your Sister’s Sister handler om den deprimeret mand Jack (Mark Duplass), der bliver sendt til et øde hus af sin bedste veninde Iris (Emily Blunt) for at få lidt alene tid. Desværre er situationen den, at Iris søster Hannah (Rosemarie DeWitt) allerede er i huset og dermed møder Jack for første gang. Som Jack og Hannah sidder der om aftenen, en smule overrasket over hindandens selskab og med alt for meget Tequila i blodet, beslutter de sig for at have sex. Naturligvis skaber dette en hel stak konflikter, som resten af filmen er resultaterne af.
Your Sister’s Sister er sådan set fin nok film, selvom den har et par skønhedsfejl. ikke mindst har lyddesignet har nogle problemer med baggrundsstøj, der lyder utroligt falsk flere steder. Men disse småfejl er til at acceptere, fordi det er en lille film (efter moderne amerikanske standarder). Desværre er plottet i filmen ikke specielt spændende. Som resumeet antyder, lyder hele som en lettere plat romantisk komedie. Og måske havde filmen i virkeligheden været bedre, hvis den havde været bare lidt plat.
Men som den står er den meget voksen og har et stort fokus på følelser og ansvar. Mark Duplass er sjov og han garanterer altid underholdning i tv-serier som The League (2009) men i Your Sister’s Sister skal han også vise følelser og det strækker hans talent ikke til. Begge kvinder (Blunt og DeWitt) gør et fantastisk arbejde, men desværre gør de det bare tydeligere, hvor dårligt Duplass klarer det, og til dels hvor forudsigelig historien er. Den rammer ikke et eneste punkt, man ikke kan gætte.
Selv om filmen ligger op til at være et småt projekt med masser af kærlighed bag sig, så lever den desværre ikke helt op til dette. Filmen vil gerne vise noget om, hvordan konflikt situationer kan forbedre mennesker, men vi ser meget lidt af hvordan disse folk var, før vi sendte dem ud i hytten. Vi får fortalt at Jack har problemer, men vi ser det ikke ordentligt. Det samme gælder Blunt og DeWitt, hvor vi hører om, hvad de vil og hvor de har været i deres liv, men vi ser det ikke. Dermed virker det nye stadie, de når til, ikke som noget de har opnået.
I sidste ende kan man påstå, at filmen er for uambitiøs til at fejle så meget, som den gør. Der er ikke noget nyt og spændene, og det velkendte stof er ikke flot nok behandlet til, at det fortjener en tur mere gennem maskinen. Det er ikke en dårlig film. Det er bare ikke en særligt interessant film.