Scott Adkins er Jean-Claude Van Dammes faste følgesvend. Ganske vist havde han en karriere både før og sikkert også efter Van Damme, men for nogle år siden, begyndte han at dukke op i nærmest alle hans film. Van Damme tog ham tilmed med til ”The Expendables 2”, hvor Scott Adkins leverede filmens højdepunkt i en af kampscenerne til allersidst. Det er nemlig hvad Adkins kan – slås. Han er en superdygtig kampsportsudøver, og det er netop det, han er kommet frem på. Resten halter det så med. Det bliver ofte skjult ret godt i b-actionfilm, især hvis han ikke har en bærende rolle, men manden har ingen karisma og ikke skyggen af et talent for skuespil – og det er super ærgerligt. Det er dog ikke det, der er problemet med det seneste skud på stammen. Problemet er alt.
Johnnys (Dustin Nguyen) datter bliver fundet myrdet, og sammen med han gamle ven og politibetjent Peter (Sahajak Boonthanakit) leder de efter de skyldige – nærmest igennem hele Asien. For det er nemlig ikke så nemt. Først tror de det er Steven (Scott Adkins) – han er det oplagte valg, da de var kærester. Men plottet er meget tykkere end som så...
”Zero Tolerance” er en sammenklipning af film, der aldrig blev til noget. Ikke meget ulig Bruce Lees ”Game Of Death” er reultatet af dette noget rod. Scener af dialog afløses af bybilleder, og sådan fortsætter store dele af filmen. Karaktererne er underligt utroværdige karikaturer uden substans, og deres dialog leveres uden nogen form for indlevelse. Det er til tider som at se et eksperimentalt teaterstykke med den nævneværdige forskel, at indholdet er ligegyldigt og metaforerne udebliver. Filmen er med andre ord ren overflade, og den overflade er tilmed hamrende grim.
Kigger man på coveret samt castet, er man ikke i tvivl om, at dette er en actionfilm. Det var sikekrt også hensigten til at starte med, men det færdige produkt minder mere om en thriller, for actionscenerne er få og malplacerede. Scott Adkins får en mere fremtræden rolle som filmen skrider frem, men hovedrollerne må siges at blive spillet af de to andre gutter. Al skuespil i filmen er decideret håbløst, og actionscenerne er uden kreativitet og klippet hamrende forvirret sammen. Samtidig er filmens utallige stilskift uden sammenhæng, og slutresultatet må siges at være en af de mindst seværdige film, jeg nogensinde har været vidne til. Man skulle nok have ladet filmen ligge, og hoppet videre til næste projekt, for dette er en skamplet på enhver involveret.
Billede & Lyd – 1/6
Billedets kvalitet er ligeså forvirrende som selve filmen. Nogle gange er det skarpt, andre gange tåget og sammenkædet med den underlige klipning, er resultatet, den teknisk mest forvirrede film til dato. Lyden er mere konsekvent, men dialogen har en sær hallyd, musikken er øredøvende og effekterne skruet alt for højt op. Havde man blot lagt et lag gryn ind på billedet og justeret i lydens volume, kunne det i det mindste blive en konsekvent oplevelse.
Ekstramateriale – 1/6
Trailers og det er det. En film bag om kameraet, der havde belyst de utallige problemer med filmen, kunne have pyntet en del.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Another World Entertainment.