Menneskets skyggesider og mørke eksistenser i det hele taget, disse er tematiske omdrejningspunkter der i høj grad har gennemsyret David Finchers film siden debuten “Alien 3”. Siden hen er det blevet til en række mesterlige film som bl.a. den dystre neo noir “Se7en” og den punk-poetiske “Fight Club”, der nådesløst rev publikum rundt i en visuelt rungende udstilling af absolut selvdestruktion. Med seriemorderfilmen “Zodiac” er Fincher bestemt heller ikke på afveje fra det univers han udforskede med “Se7en”. Men til forskel for den udpenslede og direkte ulækre stil set i "Se7en", har Fincher denne gang valgt at gå ad en mere subtil vej: “Zodiac” er en foruroligende skildring af besættelsens konsekvens – en seriemorders trang til at dræbe og en mands maniske søgen efter sandheden om morderen. Resultatet er en intelligent, fascinerende og utroligt veldisponeret thriller der ikke sætter et eneste fingeraftryk forkert – og muligvis David Finchers bedste film til dato.
"Zodiac" er baseret på Robert Graysmiths to bøger om den mystiske Zodiac-seriemorder, og Graysmiths personlige jagt på at opklare sagen. Da Zodiac-morderen slog til for første gang i 1969, arbejdede Graysmith som karikaturtegner på The San Francisco Chronicle og han fik derfor et indgåede kendskab til sagen. Særligt da Zodiac-morderen begyndte at sende kryptisk kodede beskeder til bl.a. avisen Graysmith arbejde på og politiet, hvori morderen truede med at dræbe endnu flere. Morderne fortsatte, og der blev ved med at dukke breve op til i slutningen af 70'erne. Zodiac-moderen er aldrig blevet fundet – og sagen er stadig den dag i dag uopklaret.
I filmen følges primært tre personer, der bliver besat af sagen: Kriminalinspektøren David Toschi (Mark Ruffalo), journalisten Paul Avery (Robert Downey Jr.) og Robert Graysmith (Jake Gyllenhaal). Som i et sandt puslespil, forsøges brikkerne at sættes på plads gennem en uoverskueligt lang række mistænkte, alverdens ledetråde og mangel på kommunikation mellem forskellige politi afdelinger og pressen. Besættelsen af sagen presser Avery ud i et massivt misbrug og fyring fra avisen. Toschi drives ud til at lægge sagen mere eller mindre på is, efter at et hav af ledetråde ender blindt. I sidste ende er det kun Graysmith der fortsætter jagten på Zodiac-morderen, hvis besættelse af opklaringen går ud over ægteskab og børn.
Det er netop besættelsen af sagen og ikke sagen i sig selv, der er det interessante og hypnotiserende. Som publikum smittes man af hovedpersonernes alt overblindende besættelse og fastholdelse af opklaringen, som ingen ende vil tage. Desperationen og spændingen over ikke at kunne knække Zodiac-morderen, trods sagens detaljerigdom og filmens overmenneskelige overblik, fæstner sig arrigt fat i søgen efter en forløsning. Men den kommer ikke; Og præcis som personerne i filmen, får man mest af alt lyst til at lege detektiv og finde de sidste brikker i spillet.
Filmen er, på trods af at det varer lidt over to og en halv time, utroligt spændende og fantastisk detaljeret udført uden at drukne i en uoverskuelig mængde information. Dette er en præsentation i sig selv, hvilket også hænger sammen med at Fincher selv har undersøgt over titusind siders sagsrapporter op til filmen – og derfor selv har været besat af sagen og af hvordan alt ned til den mindste detalje har været dengang. Skuespillerne gør det generelt også rigtigt godt, Gyllenhaal er fin som den pjevsede og forsigtige tegner og Robert Downey Jr. gør det efter bogen, som journalisten der i afmagt brækker nakken på en sag der ikke vil løses. Særligt iøjnefaldende er dog Mark Ruffalo, der er forrygende som en Columbo ligende 70'er strømer og ikke mindst John Carrol Lynch er i rollen som Arthur Leigh Allen isnende kold. Finchers sædvanligt effektive brug af tintede brungullige og kolde blå farver, kombineret med skyggefuld film noir æstetik, kommer til fuld udblæsning og så absolut også til sin ret i “Zodiac”. Flere scener er utroligt flot og stilfuldt filmet og alt i alt er filmen et fandens godt stykke håndværk.
I det hele taget er “Zodiac” slet og ret en helt uforlignelig magtdemonstration af et mesterværk, der imponerer i ethvert henseende. Hvordan David Fincher har kunne samle trådene ved så kompleks en sag, og omsætte det til en spændende film, der på intet tidspunkt er forvirrende eller kræver forhåndskendskab til sagen, er mig komplet ubegribeligt. Det er en dybt fascinerende skildring af menneskelig besættelse, et fantastisk fængslende og gennemtænkt plot, og desuden et helt vanvittigt flot stykke perfektionistisk håndværk der ligger bag. Man kan ikke forlange mere.
Hvis man ser bort fra den middelmådige “Panic Room”, havde Fincher allerede før bevidst, at han er en af de få sande mester auteurs i Hollywood og blandt de absolut bedste instruktører overhovedet. “Zodiac” er en fed understregning af den kendsgerning, hvis nogen skulle være i tvivl.
Hvis man skal se på selve DVD udgivelsens kvalitet, står billedet godt. Selv de mørke scener er ikke grovkornet og tager sig rigtigt godt ud. Lydsiden skuffer lidt: Udover et 5.1 Dolby Digtal udspor, er der et på italiensk og så et engelsk ”Descriptive Service” - lydspor til blinde. DTS og kommentatorspor havde absolut klædt, eftersom filmens lyd og musik er virkelig god. Ekstra materialet er sparsomt, men består trods alt af en udmærket 30 minuters dokumentar, ”This is Zodiac”, og trailers til ”Blood Diamond”, ”300” og ”Zodiac – Director's Cut”. Sidstnævnt er naturligvis interessant i denne sammenhæng og en kærkommen nyhed, på baggrund af at ekstra materialet på denne udgivelse er noget skrabet.
Ekstramateriale: 4/6
DVDens indhold og øvrige kvalitet trækker ned i den samlede vurdering. ”Zodiac” filmen i sig selv er til seks stjerner, men det jævne bidrag mht lydspor og ekstra materiale med den gode dokumentar in mente, trækker ned til fem stjerner. Hvis man synes ekstra materialet er ligegyldigt og Dolby Digital 5.1 er helt acceptabelt, kan jeg kun anbefale at få erhvervet denne udgivelse. Hvis man derimod ønsker en ekstra dimension, bør man nok med fordel vente på Director's Cut udgaven, der udkommer i 2008.