På Haiti, i år 1962, dør en mand uforklarligt og bliver bragt tilbage fra de døde til en umenneskelig tilværelse i en sukkermark. 55 år senere i Paris, betror en Haitisk teenager en familiehemmelighed til sine nye veninder på den prestigefyldte kostskole for efterkommere af personer med titlen ’Légion d’honneur’ - intetanende om at hemmeligheden vil få uanede konsekvenser og drive en af veninderne ud i det utænkelige midt i en hjertesorg.
Det er Bertrand Bonnello, der står bag Zombi Child, både som instruktør og manuskriptforfatter, og han har med filmen endnu en gang opnået international anerkendelse for sit værk. Tidligere har han høstet ros for filmene On War fra 2008, Saint Laurent fra 2014 og Nocturama fra 2016, og den gode instruktion er ikke til at tage fejl af i skuespillet.
De unge teenagepigers kedsomhed på kostskolen, blandet med uskyldig nysgerrig, kommer fint til udtryk og gennem lange indstillinger af den ene forelæsning efter den anden, er man ikke i tvivl om behovet for, at der gerne må ske noget, når de samles i en hemmelig klub om natten, hvor de i skolens kunstlokaler deler hemmeligheder og læser digte op i skæret fra stearinlys og med en flaske sprut til deling.
Historien fra 1962 er mindre tydelig og primær fortalt gennem korte nedslag, som det tager lidt tid at koble sammen med den nutidige historie.
Håndværket er flot i filmen, det er meget stemningsfuldt, og der er fuldt ud gjort brug af et imponerende lydspor og flotte billeder. Men sammenhængen mellem de to historier står ikke så stærk, som man kunne ønske sig. Det er lidt som om, at det er to separate historier, der er forsøgt klemt sammen i én, på bekostning af dybden i begge. Man får således ikke helt dybden med og ender med to lidt halvfærdige fortællinger, i en ellers smuk film.
Alt i alt, er Zombi Child en anderledes film, der gør stærkt brug af mystiske elementer, blandet med et velkomponeret lydspor, på tværs af tid og sted. Den formår, på trods af at ingen af historierne følges til dørs, alligevel med sin overraskende blanding af lange indstillinger og lydbrug at holde sit publikums opmærksomhed fanget til en overordnet fin oplevelse, der overraskende får filmen til at fungere alligevel.
Zombi Child er månedens film i Cinemateket, der vises fra d. 11. juni. Den kan bedst beskrives som arthouse-horror og er tilladt over 15 år.
Trailer: