Disney er kendt for at lave animationsfilm til alle aldre, ofte med et dobbeltlag, så både børn og voksne kan se den samme film og nyde den. Selvom jeg kalder Zootropolis for den mest voksne Disney-film til dato, så er der selvfølgelig langt til fx de japanske Studio Ghibli film. Så voksen er Zootropolis slet ikke. Den er stadig smækfyldt med nuttede karakterer og masser af humor, men kradser man lidt i den pæne facade, vil man opdage at Zootropolis er meget mere end det. Den er en direkte kommentar til det samfund vi lever i, og netop derfor går filmen hen og bliver en af de allerbedste Disney-film nogensinde.
Vi skal langt væk fra prinser og prinsesser og alt mulig andet eventyrpjat, men i stedet til byen Zootropolis. Alle karakterer i filmen er dyr, og i Zootropolis lever alle dyr i fred og fordragelighed med hinanden; både rovdyr og byttedyr, som de kaldes. Den optimistiske kanin Judy Hopps er nyudklækket fra politiskolen og starter op som rookie politibetjent i Zootropolis. Her må hun slå sig sammen med svindler-ræven Nick Wilde for at opklare et stort mysterium om en masse forsvundne rovdyr i byen.
Det er på mange måder en klassisk buddy-cop præmis der opstilles i Zootroplis, men i stedet for at have med de samme stereotype karakterer at gøre, så har Disney klogelig valgt at gøre samtlige karakterer til dyr, hvilket de herefter udnytter til fulde. Filmen er spækket med små detaljer, hvor hvert eneste dyr er udnyttet og især dyrenes forskellige egenskaber og tilbøjeligheder er i den grad udnyttet til at skabe masser af sjove og spøjse situationer. Disney har altså endnu en gang formået at skabe nogle vanvittige gode karakterer, og både Hopps og Wilde er så nemme at holde af, samtidig med at de besidder nogle uperfekte træk. Plottet i filmen er samtidig virkelig spændende og langt mere dyster og mørk end normalt set. Som en metakommentar til tidligere Disney-film er der ingen sange med i filmen, for som politimesteren siger, så er livet ikke en musical, hvor problemerne overvindes med en sang.
Og så til filmens helt store force; for selvom filmen indeholder masser af gode karakterer, humor, et stærkt plot osv., så fremstod den for mig også som en kommentar på vores eget samfund. Dette kan jo netop lade sig gøre, fordi Disney har valgt at bruge dyr, og derfor ikke støder nogen. Hopps siger fx til en anden karakter, at kun kaniner må kalde hinanden for nuttede, ellers er det stødende, hvilket leder tankerne hen på nutidens racedebatter. En endnu større problematik tages også op, for da et rovdyr pludselig angriber et byttedyr, sættes alle rovdyrene pludselig i bås som farlige, og dette er jo en direkte kobling til den terrorfrygt, som mange mennesker render rundt i og minder altså om den forkerte kobling, der er mellem religion og terror.
Zootropolis er dermed ikke bare endnu en god historie fra Disneys side, for den kommer til at fremstå som endnu mere end det, som en dyb og relevant kommentar til vores samfund, og netop derfor fremstår filmen som den mest voksne Disney til dato. Jeg var underholdt hele vejen, men filmen satte også nogle tanker i gang, og det synes jeg skal belønnes med topkarakter.
Ekstramateriale
Blu-Ray-udgaven af Zootropolis indeholder følgende ekstramateriale:
• Researchturene
• Den Oprindelige Film
• En Snak om Zootropolis
• Musikken i Zootropolis
• Politiets Kriminalsager
• ”Try Everything” – Musikvideo med Shakira
• Slettede figurer
• Slettede Scener
Filmen er venligst stillet til rådighed af Disney