Den svære toer… Et af de mest frygtindgydende fænomener i filmhistorien har været brugt hyppigt i de seneste år med efterfølgere til næsten alle blockbusters - også dem der ikke klarede det så godt ved box office. Det er især Captain America, Nolans Batmantrilogi og den noget ældre Die Hard-serie der formåede at holde niveauet, hvis ikke hæve det i deres respektive toere.
22 Jump Street? Der var vist lidt for meget krudt i kanonen.
I’m your best nightma… I’m your worst nightmare!
Ja, hvad er det egentlig? Hvis der overhoved er en forskel. Da Jenko udbryder denne replik til skurkene, sidder man godt tilbage i sædet og tænker: Hvad er det egentlig du prøver at sige? Den røde tråd i denne film er (ligesom replikken) med i en leg kluddermor, og den nægter at tabe.
Storylinen virkede ellers så ligetil og som deres overordnende Captain Dickson (Ice Cube) gang på gang pointerer gennem filmen: It’s the same case! Do the same thing!. Jump Street-divisionen er tilbage, men fordi Schmidt (Jonah Hill) og Jenko (Channing Tatum) ikke længere ligner 14-årige hormonpumpende teenagere, er drengene sat til at gå undercover på MC State College for at stoppe distributionen af stoffet WHYPHY.
Men det er ikke som sidste gang, det er meget mere kompliceret. Det er nu ikke fordi, at man bliver testet på sine krimi-evner, men filmen vælger at efterlade unødigt mange løse ender, der komplicerer en ellers solid storyline. Filmen har dog taget nogle ret geniale twists på den forrige film, så de ikke ligner hinanden for meget, men stadig er tro til sit ophav.
Hollywoods odd couple
Hvor 21 Jump Street spiller på at vende klicheerne i den amerikanske high school 180 grader, er grundlaget for humoren i efterfølgeren pik og patter-replikker og langstrakte referencer. Det gælder om at holde tungen lige i munden, hvis man bare skal prøve at fange få af dem.
Et eksempel er en tatovering en af de studerende har af en rød hane (Red Herring), der blandt manuskriptforfattere er et begreb for når én ledetråd skygger for de andre ledetråde. Gennemskuer du den i virvaret af kondomer og granater? Hvis man er klar til at spidse øre, så skal man nok få sig en herlig film med masser af intellektuelle referencer på tværs af filmhistorien.
Heldigvis er Hollywoods odd couple - Hill & Channing - tilbage i topform. Dynamikken mellem de to er til at dø af grin over, og i denne omgang bidrager underdoggen Ice Cube også positivt til løjerlighederne.
Selvom drengene er sjove individuelt, er det scenerne, der ikke handler om deres politi-liv, der er de sjoveste, og som redder filmen fra et college dildoparty. Channing og Hill gør det værd at se denne svære toer, hvor forfatterne har udnyttet, at den sprængfarlige duo kan levere selv de mest platte linier så tilpas kækt, at man nok skal trække på smilebåndet alligevel.