Judd Apatow startede en helt ny bromance-trend indenfor komediefilmsbranchen med sine film The 40-Year Old Virgin i 2005 og Knocked Up i 2007, hvor et af de absolut største trækplastre var de fantastiske vennegrupper. Samme år bragte Greg Mottola sin vanvittigt morsomme bromance-film Superbad på banen og de efterfølgende år blev en række film såsom Pineapple Express, This is the End og 21 Jump Street målrettet efter sammenholdet mellem en særlig gruppe af mandlige skuespillere, som i forskellige omgange arbejder sammen på forskellige film – Seth Rogen, Jay Baruchel, James Franco, Jonah Hill, Christopher Mintz-Plasse, Michael Cera, Paul Rudd, Jason Segel og Danny McBride er blandt de mest fremtrædende karakterer i gruppen, og med tilføjelsen af en eller flere af disse skuespillere på samme film, ved man godt, hvad klokken har slået.
Jonah Hill har bragt bromance-trenden videre og har endnu en gang teamet op med Channing Tatum i denne formidable efterfølger til 21 Jump Street. Politibetjentene Schmidt (Jonah Hill) og Jenko (Channing Tatum) har netop færdiggjort deres 2. omgang i highschool, og er nu blevet smidt på næste trin – universitetet og college-livet. Et nyt stof er i omløb hos de unge og vores to politibetjente er nødt til at dykke ned i fester, loger, kunstfag og en masse druk for at opspore gerningsmanden og en gang for alle sætte en stopper for distributionen af stoffet.
Dette er absolut den bedste komediefilm, som indtil videre er blevet udgivet i 2014 – uden tvivl. Den rammer plet på utroligt mange punkter, og selvom filmen udtrykker en drengerøvsmentalitet og en ungdommelig målgruppe, formår den at være intelligent skrevet og et sortkomisk studie i konceptet ’sequel’. Den vigtigste detalje i 22 Jump Street er de ufatteligt velskrevne jokes, som bliver fyret af som geværsalver fra start til slut. Hele filmen emmer af en perfekt balance mellem drengerøvshumor og intelligente konstruktioner, da den hele tiden tager klichéerne til sig og efterfølgende bryder dem ned med et selvironisk og uhyre gennemtænkt twist. Bromancen mellem Tatum og Hill er helt fænomenal og overbevisende, hvilket virkelig smitter af på handlingen.
Man kan tydeligt se, at det er de samme instruktører, som har lavet film såsom Cloudy with a Chance of Meatballs og LEGO the Movie, da filmens klipning er meget præget af hurtige montager, snedige associationsklipninger og ikke mindst fornemme redigeringsteknikker til at fremme humoren med et solidt tempo. Efter min mening er det en af de bedste komediefilm i nyere tid, da den formår at tage klicheerne til sig og bruge dem til noget positivt. Den tager ikke mange ting seriøst og det er lige det, vi har brug for i en komediefilm af denne kaliber – velskrevne dialoger, en gennemtænkt handling og ikke mindst i-don’t-give-a-fuck-mentaliteten. Der er dog visse scener henimod slutningen som er ret så latterlige. Det skyldes nogle ret overspillede karakterer samt nogle absurd åndssvage scenarier, hvor manuskriptforfatterne lige springer over, hvor gærdet er lavest.
Filmen formår faktisk at tage skridtet videre og blive endnu sjovere og vildere end sin forgænger. Man havde i lang tid frygtet, at denne film blot ville blive en gentagelse af de samme jokes, netop fordi etteren kører på nogle præmisser, som man egentlig ikke kan arbejde videre på. Det gør filmen også på sin vis, men det er på en anden og mere gennemtænkt måde - Phil Lord og Christopher Miller formår at brygge et helt nyt koncept sammen på den basale grundopskrift og bygger ovenpå plottet i etteren med en videreudbygning af historien og en selvreflektering på det at lave en efterfølger. I princippet følger filmen det samme handlingsskelet som etteren, men alligevel bruges denne grundlæggende struktur blot til at brygge flere nytænkende, skarpe og utroligt morsomme øjeblikke.
Samlet set er 22 Jump Street en formidabel komediefilm, som leverer en fornem afbalanceret cocktail af platte jokes og en intelligent, selvironiseret handling. Dynamikken mellem Channing og Hill fungerer hele vejen i gennem og denne vanvittigt morsomme efterfølger formår at fortsætte bromance-trenden med stor stil.
Bonusmateriale
Her bliver man virkelig forkælet! Der er et væld af forskellige, slettede scener og sjove fraklip, som virkelig formår at bringe lidt bonushumor på banen. Derudover er der det klassiske kommentarspor til selve filmen, mens en række dokumentarklip går i dybden med bromancen mellem de to instruktører. Udover disse overordnede klip vælter bonussektionen rundt i sjove optagelser og morsomme øjeblikke under optagelserne samt en række ekstraklip med mange drengerøvselementer. Samlet set en overvældende stor mængde bonusmateriale for en komediefilm, og vi elsker det!
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.